104 Verser om Vredehåndtering i Bibelen

Når jeg mærker Guds fred i mit indre, er der simpelthen ikke plads til negative følelser. Vrede kan ødelægge kommunikationen, bryde relationer og påvirke både glæden og helbredet hos så mange.

Det er desværre almindeligt, at man retfærdiggør sin vrede i stedet for at tage ansvar. Men jeg tror på, at vi kan håndtere vrede ud fra Bibelens principper ved at se Gud midt i prøvelsen, bede konstant og overgive vores temperament til Ham.

Guds ord opfordrer os jo til at betragte det som ren glæde, når vi møder forskellige prøvelser, fordi vi ved, at prøvelsen af vores tro skaber udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, så vi kan være fuldkomne og helstøbte og ikke mangle noget (Jakobsbrevet 1,2-4).

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

giver ikke heller Djævelen Rum!

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.

Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe.

Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,

En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.

Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,

at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.

Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;

men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?“

Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.

Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!

Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“

Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;

thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.

Saa vil jeg da, at Mændene paa ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.

Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,

med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,

ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;“ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.“

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.

Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“

Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.

Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han gaar hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.

Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

Dersom nogen ser sin Broder begaa Synd, som ikke er til Døden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er Synd til Døden; for den siger jeg ikke, at han skal bede.

Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.

Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.

Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.“

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,

efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.

Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske.

Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

Broderkærligheden blive ved!

Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!

Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;

Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

Alt ske hos eder i Kærlighed!

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.

han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!

Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“

Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

Bøn til Gud