VERS OM STADIER I LIVET

Livet byder på så mange forskellige faser. Nogle gange er vi raske og fyldt med energi, andre gange må vi kæmpe med sygdom. Som ung har man tiden og overskuddet, følelsen af at alt er muligt – men måske mangler pengene til at udleve drømmene. Når man så endelig får et godt job og tjener penge, er der knap tid til familie og venner, og de store drømme føles pludselig langt væk. Og når man endelig bliver ældre, har sparet lidt op og har masser af tid, ja, så er energien måske ikke helt den samme.

Derfor vil jeg opfordre dig til at nyde hvert eneste øjeblik, lige præcis som det er. Husk på, at alt er en gave fra Gud, og at vi skal være taknemmelige for det, vi har. Lad os ikke blive forblændede af det, vi ikke kan nå, men i stedet finde glæden i nuet. Som der står i Bibelen^[1]: "Frygt ikke, for jeg er med dig; fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, jeg støtter dig med min retfærdige hånd" (Esajas 41,10).

Så tag en dyb indånding, og værdsæt det, du har lige nu. Livet er for kort til at fortryde eller at længes efter noget andet. Lad os leve i tro og taknemmelighed, og finde freden i Guds kærlighed.

[1] Bibelen, Esajas 41,10

Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!

Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.

I skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.

Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

Forlad dine faderløse, jeg vil lade dem leve; og dine Enker forlade sig paa mig!

og undertrykker ikke Enken eller den faderløse, den fremmede eller den elendige; og optænker ikke ondt imod en Broder i eders Hjerte!

Du skal ikke bøje Retten for den fremmede, den faderløse, og ej tage en Enkes Klædebon til Pant.

Saa siger Herren: Øver Ret og Retfærdighed, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, og forfordeler ej den fremmede, den faderløse og Enken, og gører ikke Uret og udøser ikke uskyldigt Blod paa dette Sted!

Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

Naar du høster din Høst paa din Ager og har glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til, paa det at Herren din Gud maa velsigne dig i al dine Hænders Gerning.

De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag!

En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.“

Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe den faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.

De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.

Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.

Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.

Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!

Frygt ikke, thi du skal ikke beskæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke komme til at blues; thi du skal glemme din Jomfrustands Skam og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.

Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.

De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.

for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

for at fortrænge de ringe fra deres Ret og for at fravende de elendige iblandt mit Folk deres Ret, at Enkerne maa være deres Bytte, og at de kunne berøve de faderløse!

Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.

Broderkærligheden blive ved!Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.

Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaafor at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.

Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!

Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem.

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

Er dette ikke den Faste, som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at I give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.

Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

og forfordelte ingen Mand, beholdt ikke Pant og røvede ikke Rov, men gav den hungrige sit Brød og bedækkede den nøgne med Klæder

Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.

Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.“

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Du skal ikke bøje Retten for den fremmede, den faderløse, og ej tage en Enkes Klædebon til Pant.Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægypten, og Herren din Gud udløste dig derfra; derfor byder jeg dig at gøre denne Gerning.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.

Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

Thi saa siger den Herre, Herre: Se, da vil jeg, jeg spørge efter mine Faar og se efter dem.Som en Hyrde ser efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg se efter mine Faar og føre dem frelste hjem fra alle de Steder, hvorhen de vare adspredte paa Sky- og Mørkhedsdag.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.

„Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere.

I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.

Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.

En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

og en Fordel for Jorden i det Hele er det, at der er en Konge over det dyrkede Land.

at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

Thi din Skaber er din Ægtemand, Herren Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.

Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Bøn til Gud