VERS TIL AT VELSIGNERE

Tænk på de særlige mennesker, Gud har sat på din vej. De er en velsignelse, og jeg velsigner dem i Jesu navn. Bibelen er fuld af vers, der minder os om at være taknemmelige og velsigne andre – ikke bare disse mennesker, men også vores familie, land og trosfæller. "Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred." (4 Mos 6,24-26). Vi velsigner også vores præster, som Gud bruger. "For du, Herre, velsigner den retfærdige, du beskytter ham med dit skjold." (Salme 5,13). Og husk, vi skal ikke bare velsigne dem, der gør godt mod os. Gud kalder os til at velsigne selv dem, der gør os ondt. "Velsign dem, der forfølger jer, velsign og forband ikke!" (Romerne 12,14).

Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!

Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

Men han svarede og sagde til dem: „Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligesaa!“

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!

Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.

Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.“

Naar der vorder en fattig iblandt eder, en af dine Brødre, i en af dine Stæder i dit Land, som Herren din Gud giver dig: Da skal du ikke gøre dit Hjerte haardt og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det som ham fattes.

En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Men dette siger jeg: Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.

Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

Er dette ikke den Faste, som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at I give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.

Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.“

Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.Dersom du tager din Næstes Klædebon til Pant, da skal du give ham det igen, førend Solen gaar ned.Thi det er hans eneste Skjul, det er hans Klædebon for hans Krop; deri ligger han; og det skal ske, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.

Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.

Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddeleog saaledes opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.“

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.

Naar du høster din Høst paa din Ager og har glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til, paa det at Herren din Gud maa velsigne dig i al dine Hænders Gerning.Naar du ryster dit Olietræ, da skal du ikke siden efter gennemsøge Grenene; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til.Naar du plukker din Vingaard, da skal du ikke siden eftersanke; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

En Psalme af David. Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa.

Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.

Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden maa eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,for at ogsaa hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,som der er skrevet: „Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.“

Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre.

Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.

Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaafor at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.

giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.“

Og seks Aar skal du besaa dit Land og sanke dets Grøde;men i det syvende skal du lade det ligge og hvile, at de fattige iblandt dit Folk maa æde deraf, og hvad deraf bliver tilovers, maa vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gøre med din Vingaard og med din Oliegaard.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnetfor at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;

Naar du er færdig med at tiende al Tienden af din Afgrøde i det tredje Aar, som er Tiendens Aar, og du har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken, at de maa æde inden dine Porte og blive mætte:Da skal du sige for Herren din Guds Ansigt: Jeg har borttaget det helligede af Huset, og jeg har ogsaa givet Leviten og den fremmede, den faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du har budet mig; jeg har ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.

Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!

Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet!

Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?

eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!

Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!“

Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?“ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.

Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

saa I blive rige i alle Maader til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.

Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde det, at du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse.

Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!“

En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

Og du skal ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.I skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab.Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse.

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

„Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.

Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.

Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.

Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Broderkærligheden blive ved!Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Thi du var den ringes Styrke, den fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt imod Regnskyl, en Skygge imod Heden; thi de grummes Fnysen er som Regnskyl imod en Væg.

Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig.Priser Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig;

Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.“ Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!“

Alle hans Vægtere ere blinde, de vide intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gø, de ligge og drømme, de holde af Søvn.Og det er Hunde, som ere graadige, de kende ikke Mættelse, og det er Hyrder, som fattes Forstand; de have vendt sig hver sin Vej, hver til sin Vinding, den ene med den anden.

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerneog lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.

Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.

Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.

En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.

Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.

En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.

og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen, som den gode Olie paa Hovedet, hvilken nedflyder paa Skægget, Arons Skæg, der gaar ned over Sømmen af hans Klædebon;

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

Bøn til Gud