VERS OM TILLID

At sætte din lid til Gud kan give dig det mod, du har brug for, til at møde selv de sværeste udfordringer i livet. Vi har alle stået over for mange udfordringer og modgange i vores liv. Nogle har været relativt lette, andre svære og komplicerede.

Mange tøver med at stole på Gud, fordi de føler, de ikke har levet et ordentligt liv. "Synd adskiller os fra Guds kærlighed", men hvis vi vender den om, bliver det meget bedre: "Kærlighed til Gud fører os væk fra synd". Så stol på ham og kom nærmere ham.

Man kan godt tro, at når man først har besluttet sig for at følge Jesus, så er alt løst. Og ja, på en måde er det rigtigt. Det vigtigste er løst: vores evige skæbne. Vi ved, at vi skal tilbringe evigheden med Jesus! Men indtil da er vi stadig her på jorden, og livet her er fyldt med udfordringer.

Når vi bruger tid med Gud og taler med ham hver dag, får vi ro og fred i sindet. Kom til ham med dine byrder. Tillid til Gud fjerner ikke livets usikre og svære øjeblikke. Men det hjælper os med at møde dem med styrke og tro.

Den, der stoler på Gud, ved, at han ikke forlader en eller tillader situationer, der er mere, end man kan klare. Stol på Gud og find fred. Du kan finde mange vers i Bibelen¹, der vil styrke din tillid til Gud.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er!Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at bære Frugt.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse.

Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræftereller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.

thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden“, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Haand.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,

Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela.Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.

Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.

thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.

Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.

Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid.

for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.

Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede, han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel; ved hans frelsende højre Haands vældige Gerninger.

ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

Derfor skulle ogsaa de, som lide efter Guds Villie, befale den trofaste Skaber deres Sjæle, idet de gøre det gode.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

i hvem vi ogsaa have faaet Arvelodden , forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Raad,

og han sagde: Giver Agt, alle I af Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josafat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

Jeg vil gaa frem for dit Ansigt og gøre Bakker jævne; jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.Jeg vil give dig Liggendefæ, som er skjult i Mørke, og Klenodier, som ere gemte i Løn, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit Navn.

I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;

Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.

Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“

Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys og de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.

Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.

thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre Land til Vandløb.

En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.“

Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus;

Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?og at du glemmer Herren, din Skaber, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og at du frygter stedse den ganske Dag for Undertrykkerens Vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvor er nu Undertrykkerens Vrede?

Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.“

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Bøn til Gud