VERS OM BØN

Tænk engang, at vi kan bede Gud om det, vi har brug for! Som en kærlig far ved han jo, hvad hans børn trænger til. Når vi beder, erkender vi vores egen utilstrækkelighed og afhængighed af ham. Uanset hvad vi står i – om det er behov for forsørgelse, beskyttelse, helbredelse eller vejledning – kan vi lægge det frem for Herren og bede om hans hjælp.

I Salmernes Bog 139,4¹ står der jo: "HERRE, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, du forstår mine tanker på lang afstand." Det er fantastisk at vide, at han kender vores hjerter, selv før ordene forlader vores læber. Bønnen er som en nøgle til Guds riges skatkammer – en nøgle, Skaberen har lagt i vores hånd og opfordrer os til at bruge.

Det ville være let for Gud bare at give os alt, hvad vi behøver. Han ejer jo alting, og universet adlyder ham. Han kunne nemt sørge for os, uden at vi behøvede at bede. Men sådan har han ikke indrettet det. Gud elsker os, og hans dybeste ønske er at have et nært forhold til os. Bønnen er den kanal, hvorigennem Guds velsignelser strømmer til os.

Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.

Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela.

Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.

Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.

Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod.

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: „Søger mit Ansigt‟, jeg søger dit Ansigt, Herre!

Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!

Herre! du har ransaget mig og kender mig.Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!

Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig.

der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?

Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.

Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Til Sangmesteren; paa Nekiloth ; en Psalme af David. Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!

Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!

Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.

Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.

Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.

I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.

Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,

Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.

Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.

Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig.

Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.

Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.

Bøn til Gud