112 Verser om utilfredshed og klage

Tænk engang, hvor Gud glæder sig over dem, der vogter deres hjerte og åbner deres læber for at prise ham. Han elsker at høre om hans vidundere og utallige gerninger.

Men løgn og bedrag finder ingen plads hos ham. Hans ører lukker sig for dem, der øver ondt og taler dårligt om andre – noget, der er afskyeligt i Herrens øjne.

Sladder, kiv, splittelse, forbandelser og bagtalelse skaber bare en masse problemer. Det kommer af, at man ikke nærer sig af Guds ord og lader sig forurene af det onde.

Vores tunge har magten til at velsigne eller forbande. Derfor er det så vigtigt at passe på, hvad man siger. Vi må bede Gud om tilgivelse og vende os bort fra bagtalelsens synd, så vi ikke mister vores frelse.

Gud ønsker, at vi er en kilde til velsignelse, og at vores ord er som en mild brise for sjelen. Det er afgørende at give afkald på sladderen og bede Jesus om at rense os med sit blod.

Vi skal vende os bort fra det onde og passe på vores ord. Nogle gange er det vigtigste at tie stille. Vi skal være et godt eksempel for andre og gøre en forskel med den måde, vi lever på.

Husk, alt er muligt med Kristus, som giver os styrke. (Fil. 4,13)

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed,

Du skal ikke antage falsk Rygte; du skal ikke række den ugudelige Haanden til at være et uretfærdigt Vidne.

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.

Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.

og i Morgen skulle I se Herrens Herlighed, efterdi han har hørt eders Knurren imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre mod os?Og Mose sagde: Det skal ske, naar Herren giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi Herren har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod Herren.

Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?

Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.

Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Hvor længe skal jeg se til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg har hørt Israels Børns megen Knur, hvormed de knurre imod mig.

Du skal ikke gaa om som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staa efter din Næstes Blod; jeg er Herren.

Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.

Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.

Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;som ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næste ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste;

Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.

Og Folket blev som de, der knurre syndig for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens Ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved Herrens Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.

Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Og I knurrede i eders Telte og sagde: Fordi Herren hader os, har han udført os af Ægyptens Land, for at give os i Amoriternes Haand til at ødelægge os.

Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, ham vil jeg udslette; den, som ser højt med Øjnene og har et stolt Hjerte, ham vil jeg ikke fordrage.

En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.

Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.

Thi ingen af eder bør lide som Morder eller Tyv eller Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager;

Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.

Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under min Jamren den ganske Dag.

Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor har du ført os op af Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Kvæg dø af Tørst?

Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I som have knurret imod mig.

Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.“

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.

Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?

Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.

Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder.

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.“Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe Mad.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

Og det sammenløbne Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begærlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Porrene og Rødløgene og Hvidløgene;men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne.

og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

Og ligesom de forkastede at have Gud i Erkendelse, saaledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige;— hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve saadanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men ogsaa give dem, som øve det, deres Bifald.

han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøje I eder over Herrens Menighed?

Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.

Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre staar eller falder han; men han skal blive staaende, thi Herren er mægtig til at lade ham staa.

Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

Og Folket blev som de, der knurre syndig for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens Ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera ; thi Herrens Ild brændte iblandt dem.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.

Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

„En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;“ „der er Slangegift under deres Læber;“„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;“

Thi hvor der er megen Møje, komme Drømme; og hvor der er mange Ord, der hører man Daarens Røst.

Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?

Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.Giv dem efter deres Gerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gerning, betal dem, hvad de have fortjent.

Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe Mad.Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel.

Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del.

Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.

Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Bøn til Gud