HELBREDENDE VERS

Livet byder sommetider på svære prøvelser, som sygdom. Jeg ved, det kan være utroligt hårdt og fortvivlende, men husk, at Gud er med dig.

Han har magten til at helbrede dig. Bed til ham om helbredelse, og lad din lovsang komme fra hjertet.

Midt i sygdom og modgang skal du råbe til Gud. Han hører dig og er klar til at handle. Helbredelsen vil komme til dig, enten direkte fra Gud eller gennem et medmenneske, der bringer dig et helbredende ord.

Jesus Kristus bar allerede alle dine sygdomme og smerter på korset. Takket være ham har vi fred med Gud, også i svære tider. Sæt al din lid og tro til Jesus. Gennem hans sår modtager du åndelig helbredelse. Vi skal ikke dø for evigt, og det er den største gave fra Kristus på korset.

Herren ønsker at give dig fysisk og følelsesmæssig helbredelse, men vi må forstå, at det er ham, der bestemmer hvordan og hvornår. Ligesom med den blinde Bartimæus ønsker Gud, at vi fortæller ham præcis, hvad vi vil have ham til at gøre. Jesus gav Bartimæus helbredelse og sagde: "Din tro har frelst dig." I samme øjeblik kunne den blinde se.

Gud venter blot på et tegn på tro fra vores side for at udføre det mirakel, han allerede har besluttet at gøre. I dag vil jeg sige til dig: Styrk din tro på Gud, og hold fast i troen på, at din helbredelse er nær. Bed blot Gud om den. (Esajas 53,5): "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vore synder. Straffen, der gav os fred, ramte ham, ved hans sår blev vi helbredt."

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

„Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,

Herre! læg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.

Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?“

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

Og Herrens forløste skulle vende tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræftereller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

Værer altid glade,beder uafladelig,takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Thi intet vil være umuligt for Gud.“

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.“

Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed.

Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.

Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.

at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske;at Kristus maa bo ved Troen i eders Hjerter,

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;

Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!

Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.

den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.“

Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.“

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.

En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren.Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde,til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

I al deres Trængsel var der ikke Trængsel, men hans Ansigts Engel frelste dem; han genløste dem for sin Kærligheds og for sin Overbærelses Skyld, og han lagde dem paa sig og bar dem igennem alle Fortidens Dage.

men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.

Thi Herren trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.

Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Sela.Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.

at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham,gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?“

Bøn til Gud