105 Verser om Misundelse i Bibelen

Miske kender du den følelse, hvor du ikke kan glæde dig over dit eget liv, fordi du fokuserer på, hvad andre har? Den følelse af utilfredshed, hvor man næsten bliver trist over, at man ikke har det samme som andre. Det er misundelse, og det kan virkelig tynge én ned.

I verden møder vi mange, der kæmper med den følelse. De er ikke lykkelige, og deres hjerter er fyldt med en slags utaknemmelighed mod livets skaber, selvom Gud sørger for dem. De fokuserer på det, de ikke har, i stedet for at værdsætte det, de har.

Nogle gange kan misundelsen blive så stor, at man næsten ønsker, at andre ikke skal have succes. Måske tænker du, at det bare er en lille ting, men selv et lille ønske, der ikke er baseret på noget godt, kan vokse sig stort og usundt og føre til handlinger, som Gud ikke synes om.

Hvis du har båret rundt på den byrde, vil jeg opfordre dig til at bede til Jesus. Han kan rense dig og give dig ægte frihed. Misundelse er en tung byrde, som Gud ikke vil have, du skal bære. Du behøver ikke at ønske dig, hvad andre har, eller blive ked af det, når dem omkring dig bliver velsignet.

Det eneste, du skal gøre, er at komme tættere på kilden til al velsignelse: Jesus fra Nazareth. Bibelen er meget tydelig omkring misundelse – Gud bryder sig ikke om det. Der står: "Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse. Nej, ifør jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det jordiske, så det vækker begær" (Rom 13,13-14).

Skriften fortæller os, at misundelse kommer fra vores syndige natur, og den eneste måde at bekæmpe den på er ved at leve et liv i Helligånden. Hvis du føler, at noget holder dig tilbage, er det måske fordi, du ikke har ladet Helligånden lede dit liv. Lad ham forme dig, så du kan opleve fuldstændig helbredelse og nyde hvert sekund af dit liv i fred og ro.

Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!

Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Nogle prædike vel ogsaa Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogsaa i en god Mening.

Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.

I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;

han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!

Og Efraims Misundelse skal vige, og Judas Fjender skulle udryddes; Efraim skal ikke være misundelig paa Juda, og Juda skal ikke trænge Efraim.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.

lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

thi endnu ere I kødelige. Naar der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre paa Menneskers Vis?

Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.

En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.

De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Avind er forlængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen.

De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.

Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!

Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟

Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.

Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig , djævelsk;

Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;

Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.

Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.

Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.

Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.

Og ligesom de forkastede at have Gud i Erkendelse, saaledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,

Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.

Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.

Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære,“ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.“

Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!

De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.

Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.

Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

Ingen søge sit eget, men Næstens!

Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Men ogsaa jeg vil finde Behag i at handle ilde med dem og lade komme over dem de Ting, som de frygte for; fordi jeg raabte, og ingen svarede, jeg talte, og de hørte ikke, men de gjorde det onde for mine Øjne og udvalgte det, som jeg ikke havde Behag i.

som der er skrevet: „Der er ingen retfærdig, end ikke een;der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.“

Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud;“ thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?

Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paadrog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.

Bøn til Gud