VERS OM BØRN

Tænk på, hvor vigtigt det er at dele Guds ord med børnene, lige fra de er helt små. At lære dem om Gud, både hans kærlighed og hans løfter. Bibelen siger jo, at vi skal opdrage vores børn i Herrens vejledning, og så vil de ikke forlade den, selv når de bliver gamle.

Jesus sagde, at vi skal være som børn for at komme i himlen. Børn bærer ikke nag, de tilgiver let, og de har en renhed, enkelhed og taknemmelighed, som vi voksne kan lære meget af. "Lad de små børn komme til mig, og forhindr dem ikke," sagde han, "for Himmeriget tilhører sådanne" (Mattæus 19,14).

Det er vores opgave at guide vores børn, børnebørn, søskende, ja alle børn, ved hjælp af Guds ord. Lad os lære dem disse smukke vers, mens de er små. Gud elsker børn, allerede fra de er i deres mors mave. Han har en vidunderlig plan for hvert eneste barn og ønsker, at den skal udfolde sig i deres liv.

Børn er en gave fra Herren, en velsignelse. "Dine øjne så mig, da jeg endnu var et foster, i din bog var alle mine dage skrevet op, de dage, der endnu ikke var til," står der i Salmernes Bog (Salme 139,16).

Før jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig, og før du udkom af Moders Skød, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Profet for Folkene.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

„Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.“

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,

Saa siger Herren, som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; — hvo er vel med mig? —

Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Og han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Der skal ingen være, som føder i Utide eller er ufrugtbar i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.

Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“

Thi jeg skal uddrive Hedningerne for dit Ansigt og gøre dit Landemærke vidt; og ingen skal begære dit Land, naar du gaar op at lade dig se for Herren din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?— efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Thi intet vil være umuligt for Gud.“

Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.

Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.

Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af!Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

Herren skal velsigne dig fra Zion, og du skal se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage.Og du skal se Børn af dine Børn! Fred være over Israel!

Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge .

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!

Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren.

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

Herren velsigne dig fra Zion, han, som gjorde Himmel og Jord.

„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!“

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!

Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel.

Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.

De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Hvo troede det, vi have hørt? og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?Thi han skød frem som en Kvist for hans Ansigt og som et Rodskud af tør Jord, han havde ingen Skikkelse eller Herlighed; og vi saa ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.

Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, naar det tages med Taksigelse;

Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

Ve den, som siger til Faderen: Hvad avler du? og til Kvinden: Hvad føder du?

Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.

Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig. Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;

Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,

Bøn til Gud