VERS TIL VÅGEN

Tænk engang over alle de vigtige begivenheder i Bibelen, der sker lige før daggry. Helligånden har sørget for, at de er nedskrevet, så vi kan lære om den enorme kraft, der er i den åndelige kamp under vågenætterne. Gud prøver at fange vores opmærksomhed. Han vil vise os, at det ikke er det samme at bede på forskellige tidspunkter af døgnet. Der er noget særligt ved de tidlige morgentimer, og Guds ord fortæller os, at vi skal være opmærksomme på det, vores ånd fornemmer.

I Efeserbrevet 6,18 står der: "Bed altid i Ånden med al slags bøn og anråbelse. Vær altid vågne og udholdende i bønnen for alle de hellige". Ordet "vågne" minder os om at holde os åndeligt vågne midt i den åndelige nat, som verden lever i. At våge betyder at holde sig vågen, enten hele natten eller en del af den. Det kan også betyde at holde vagt.

Når vi er i nød, skal vi også våge for at søge trøst hos Gud. Klagesangene 2,19 siger: "Rejs dig, råb i natten, når vagterne begynder! Udøs dit hjerte som vand for Herrens ansigt! Løft dine hænder mod ham...".

Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“

Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.

Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.“

Saa lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vaage og være ædrue!

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.

Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi med Øje imod Øje skue de, at Herren vender tilbage til Zion.

Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt.

Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.

Alle hans Vægtere ere blinde, de vide intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gø, de ligge og drømme, de holde af Søvn.

Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.

Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, naar han aabenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse.

Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!“

Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.“

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Jeg vil ikke sætte mig en Niddingsdaad for Øje; jeg hader det, Overtrædere begaa, det skal ikke hænge ved mig.

Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds Klæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere komme ind i dig.

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.

Men alle Tings Ende er kommen nær; værer derfor aarvaagne og ædrue til Bønner!

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;

Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

som døde for os, for at vi, hvad enten vi vaage eller sove, skulle leve sammen med ham.

Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig!Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed.Bøj ikke af til højre eller venstre, vend din Fod fra det onde!

Men vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstand til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.

Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!“

Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.

Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!

Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.“

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

Derfor, binder op om eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter fuldt ud eders Haab til den Naade, som bliver eder til Del i Jesu Kristi Aabenbarelse.

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem!Thi saadanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de de troskyldiges Hjerter.

Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve.Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

beder uafladelig,

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

idet I under al Paakaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Aanden og ere aarvaagne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

Værer vedholdende i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse,

Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.

Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Paakaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,

idet I tillige bede ogsaa for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er bunden,

Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, naar vi bede for eder,

Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Bøn til Gud