VERS OM SÆRLIGE DAGE

Tænk engang, Gud er fantastisk! Han giver os øjeblikke til at fejre og glæde os sammen med familie og venner. De der særlige stunder vi ser frem til, som en fødselsdag, et jubilæum, et bryllup, ja, alle de dejlige mærkedage. Men ved du hvad? Gud giver os jo sin nåde hver eneste morgen, og gør dermed hver dag til noget særligt – en dag til at glæde sig over Jesus og alt det vidunderlige, han gør.

Når vi så er sammen med dem, vi holder af, og fejrer noget, kan vi altid bruge lejligheden til at dele et godt ord fra Bibelen¹ og tænke over alt det gode, Gud giver os.

¹ For eksempel Lammernes Bog 23:2

En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøje dig!Han sende dig Hjælp fra Helligdommen og understøtte dig fra Zion!Han ihukomme alle dine Madofre, og dit Brændoffer finde han fedt ! Sela!

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.

Herren velsigne dig og bevare dig!Herren lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig!Herren opløfte sit Ansigt til dig og give dig Fred!

Herren eders Fædres Gud lægge tusinde Gange flere til eder, end I ere, og han velsigne eder, som han har sagt eder!

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

idet jeg er bleven mindet om den uskrømtede Tro, som er i dig, den, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa bor i dig.

Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som naar en Moder ammer sine egne Børn,saaledes fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Og Adam kaldte sin Hustrus Navn Eva, thi hun er bleven alle levendes Moder.

for at de maa faa de unge Kvinder til at besinde sig paa at elske deres Mænd og at elske deres Børn,at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.

men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.

Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;“ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“

Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Har jeg ikke tysset og beroliget min Sjæl; som et afvant Barn hos sin Moder, ja, som det afvante Barn er min Sjæl inden i mig.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighedog gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:

Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.

Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!

Da Jesus nu saa sin Moder og den Discipel, han elskede, staa hos, siger han til sin Moder: „Kvinde! se, det er din Søn.“

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

Bøn til Gud