VERS TIL FORÆLDRE "FÆRE"

Du er vigtig. Som forælder er du en leder i dit hjem, den der guider dine børn og viser dem værdier og Guds ord. Du er et forbillede for dem omkring dig, så det du gør, er af stor betydning. Dine børn ser op til dig og følger dit eksempel.

Bibelen siger: "Den retfærdiges far skal fryde sig, og den, der får en vis søn, skal glæde sig over ham." (Ordsprogene 23:24). Gud har sat dig som overhoved i dit hjem, så du kan lede din families retning og skæbne. Bed om Guds hjælp, og han vil vise dig, hvordan du skal gøre det.

Herren er så barmhjertig over for dem, der frygter ham, som en far er over for sine børn. (Salmerne 103:13). Husk, du er ikke alene i denne opgave. Gud er med dig, og han vil give dig styrke og visdom.

Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

Ær din Fader og din Moder, som Herren din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.

I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.

Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;“ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“

Og hvo som slaar sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.

Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!

En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.“

En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder“; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“

Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.

men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.

En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.

Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!Thi jeg var min Faders Søn, min Moders ømme og eneste Barn.Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde fast ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.

Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.

Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

Da Jesus nu saa sin Moder og den Discipel, han elskede, staa hos, siger han til sin Moder: „Kvinde! se, det er din Søn.“Derefter siger han til Discipelen: „Se, det er din Moder.“ Og fra den Time tog Discipelen hende hjem til sit.

Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.

Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange.Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Bud hos dig,saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.

paa det du skal frygte Herren din Gud ved at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maa forlænges.

Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.

og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen paa Kristus Jesus.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.“

Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!

Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,

Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.

Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“

Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!

Naar din Søn spørger dig herefter og siger: Hvad er det for Vidnesbyrd og Skikke og Befalinger, som Herren vor Gud har budet eder?da skal du sige til din Søn: Vi vare Faraos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand,og Herren gjorde Tegn og store og fordærvelige Vidundere i Ægypten paa Farao og paa alt hans Hus for vore Øjne,og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind for at give os det Land, som han havde tilsvoret vore Fædre.Og Herren havde budet os at gøre alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud, at det maa gaa os vel alle Dage, og at han maa holde os ved Live, som det ses paa denne Dag.Og det skal være vor Retfærdighed, naar vi tage Vare paa at gøre efter alle disse Bud for Herren vor Guds Ansigt, som han har budet os.

Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.

Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.

Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;

Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det.

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.

Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre;

I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.

Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.

Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;“ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,“ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.“Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.

Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.

Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære;

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.“

„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.

Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.

Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.Dette er det store og første Bud.Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.

Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du skal føre Sagerne frem for Gud.Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene og lære dem Vejen, som de skulle vandre paa, og den Gerning, som de skulle gøre.

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.

Og Josef sagde til sin Fader: Det er mine Sønner, som Gud har givet mig her, og han sagde: Kære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.

Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

Vi elske, fordi han elskede os først.

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

Broderkærligheden blive ved!Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Bøn til Gud