112 Verser fra Bibelen om Bitterhed

Kære ven,

Når hjertet er fyldt med bitterhed, kan livet virke mørkt og trist. Men når man ikke lader sig opsluge af de negative følelser, kan man bedre se alt det smukke og fantastiske, livet har at byde på, og takke Gud for hans velsignelser. Bitterhed gør, at man ikke kan se klart og nyde livet fuldt ud. Den stjæler ens fred og glæde.

Det er bedst at leve uden bitterhed, for den fører kun til frustration og stilstand. Jeg vil opfordre dig til at gå til Gud. Fortæl ham om dine bekymringer, bed ham om at hele dig, og forsøg at leve efter hans vilje.

Gud har store planer for dig! Som der står i Hebræerbrevet 12,15: "Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter rod skyder op og volder skade og besmitter mange."

og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.“

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Og David blev saare angest, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham; thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døtre; men David styrkede sig i Herren sin Gud.

O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?

Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!

En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“

Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

„En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;“ „der er Slangegift under deres Læber;“„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;“

Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.“

Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

Og en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men Herrens Haand var stærk over mig.

betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Se til Fred blev mig Bitterhed; ja, Bitterhed; men du har kærligt annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Grav; thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.

Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;“

Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.

De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;giver ikke heller Djævelen Rum!

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;“ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.“

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gøre hans Villie.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!

Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?“Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.

Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,

Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag;en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste;en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; en Tid til at tie og en Tid til at tale;en Tid til at elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.

Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne?Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.“

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

Bøn til Gud