108 Verser om Jalousi i Bibelen

Hvis noget forhindrer dig i at nyde livet, er det jalousi. Når denne følelse først har taget fat i én, skaber den så meget usikkerhed, at man kan ende med at lide af angst.

Jalousi kan beskrives som en intens følelse udløst af forræderi, skuffelse, utilfredshed, misundelse, forfængelighed, lavt selvværd, frygt, mangel på klarhed over ens eget værd og endda som et behov for kontrol over alle aspekter af livet. Denne holdning er tydeligvis ikke sund og kan ende med at ødelægge dit liv og påvirke både din krop og dit sind.

Gud lider med dig, når du kæmper med denne forfærdelige følelse. Grunden til, at han sendte sin søn for at dø for dig, er, at du skal blive frelst og leve i frihed. Han ønsker, at du accepterer den værdi, han har givet dig, ved at give alt for dig. Han har allerede gjort, hvad intet menneske ville gøre, og givet dig, hvad ingen andre ville give dig.

Jeg ved ikke, hvad du har været igennem, eller hvor svært det har været, men lige nu vil jeg vise dig Guds kærlighed, så du kan tømme dig selv for ham og befri dig fra alt, der forurener din sjæl og skaber smerte i dine knogler.

Beslut dig lige nu for at bede til Jesus, ydmyg dig for hans fødder og lad tårerne flyde, mens han helbreder dit hjerte. Befri dig fra de traumer og følelser, der gør dig ondt, når du ser andre trives. Ønsk ikke, hvad andre har; du kender ikke prisen. Misund ikke din næstes ejendele, for det behager ikke Gud.

At være jaloux på nogen i kærlighed eller at misunde andres materielle ejendele er som en sygdom, der fortærer dig, indtil du er stakåndet. Et roligt hjerte er liv for kroppen, men lidenskaber er knoglernes forrådnelse (Ordsprogene 14,30).

I Jakobsbrevet udtrykker Gud følgende: "Men hvis I har bitter jalousi og selviskhed i jeres hjerter, så pral ikke og lyv ikke imod sandheden. Denne visdom kommer ikke ovenfra, men er jordisk, animalsk, dæmonisk. For hvor der er jalousi og selviskhed, er der også uorden og al slags ondt."

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!

Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.

Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.

Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!

Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.

Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.

Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!

Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.

Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

thi endnu ere I kødelige. Naar der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre paa Menneskers Vis?

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.

I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paadrog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.

Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;

I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.

thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:

Og Efraims Misundelse skal vige, og Judas Fjender skulle udryddes; Efraim skal ikke være misundelig paa Juda, og Juda skal ikke trænge Efraim.

Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.

Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Avind er forlængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen.

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selvog ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.

Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Ingen søge sit eget, men Næstens!

Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.

Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!

Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.

han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke

Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne .

En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.

Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.“

Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?

Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.

thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!

De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.

Han var foragtet og ikke at regne iblandt Mænd, en Mand fuld af Pine og forsøgt i Sygdom; og som en, for hvem man skjuler Ansigtet, foragtet, og vi agtede ham for intet.

Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,

Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.

Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.

Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!

men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;

Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.

Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;

Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Bøn til Gud