120 Verser om Hån og Latterliggørelse

I løbet af livet møder vi både glæde og sorg, lykke og nostalgi. Selv Jesus, det mest perfekte og gode menneske der nogensinde har levet, oplevede svære tider. Han blev forrådt, hånet, afvist og latterliggjort. Alligevel ændrede intet af dette hans kærlighed til menneskeheden. I stedet for at forbande os, elskede han os med en evig kærlighed og bad Faderen om at tilgive os vores ondskab.

Der vil være mennesker, der forsøger at såre og ydmyge dig, måske endda gøre grin med dine drømme og planer. Der kan være tidspunkter, hvor du føler dig modløs og bare vil forsvinde på grund af ydmygelsen. Men jeg skriver til dig i dag for at opmuntre dig. Selv om nogle måske ler ad dig, er det vigtigt at huske, hvad Gud tænker om dig. For ham er du en vidunderlig skabning, og hans ord siger: "Han spotter spotterne, men de ydmyge giver han nåde" (Ordsprogene 3,34).

Bekymr dig ikke om, hvad andre siger eller gør. Gud lader ikke den skyldige gå fri. Stol på hans ord, hvil i ham, og lad hans stærke hånd beskytte dig mod alle dine plageånder. Giv ikke op over for fjendens forsøg på at skræmme dig; husk, at du kan alt i Kristus, som styrker dig, og at du i hans navn er mere end en sejrherre.

Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.

Herre! du har overtalt mig, og jeg lod mig overtale, du har været mig for stærk og fik Overhaand; jeg er bleven til Latter den ganske Dag, hver Mand spotter mig.

Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?

Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.“

idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer

Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.

Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.“

Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.

Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:„Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Dødenog overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.“

Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.

Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.

Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?

En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?“Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!“ Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.

Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.“

Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.

En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.

Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.

Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.

Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.

Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.

Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,

Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg har hørt om Ødelæggelse og om en fast Beskikkelse fra Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.

thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.

Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;

Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

„Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.“

Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.

Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!“

Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!“

Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.

Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!

Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.

Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.

Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.

Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden.

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.

Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.

Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.

Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.

Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.

Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.

Ve de druknes stolte Krone i Efraim og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som staar oven over den fede Dal, der hvor de rave af Vin!Se, Herren har en stærk og mægtig, der er som et Regnskyl med Hagel, som en ødelæggende Storm; som et Skyl af mægtige Vande, der strømme over, skal han slaa ned til Jorden med Magt.

Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;“

eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige.

Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.

Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.

Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.

Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.

Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.“

Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begæringer til Urenhed, til at vanære deres Legemer indbyrdes,de, som ombyttede Guds Sandhed med Løgnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen.

Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke

Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“

betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek , jeg har boet ved Kedars Telte.Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.

Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

Hører mig, I, som kende Retfærdighed! du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for Menneskers Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser!

Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til!

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis.Thi denne Verdens Visdom er Daarskab for Gud; thi der er skrevet: „Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;“

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selvog ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

Bøn til Gud