Kategori
VERS TIL JUL
Julen er en fantastisk tid til at reflektere over den store kærlighed, Gud viste os ved at sende sin søn, Jesus, til verden. Det er også en vidunderlig tid til at dele det budskab og den kærlighed med dem omkring os.
Husk, at julen er en af de vigtigste højtider i kristendommen, sammen med påske og pinse: Jesu Kristi fødsel i Betlehem. I denne tid er vi ofte mere modtagelige og bevidste om, hvad vi har og hvad vi føler. Lad os være taknemmelige over for Gud for alt, hvad vi har fået i årets løb.
For et barn er født os, en søn er os givet, og herredømmet skal ligge på hans skulder. Han skal kaldes Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste (Esajas 9,5). Må Guds løfter i denne jul inspirere os til at leve på en ny måde, til at værdsætte værdien af hans blod på korset, til at afvise verdslige tendenser og til at lade en ånd af godhed og gavmildhed blomstre i os, rig på kærlighed og fyldt med al den tålmodighed, vi modtog i dåben.
Husk, at for at kunne stå oprejst i livet, må vi være på knæ for Gud.
Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:„Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.“
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.“Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:„Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel“, hvilket er udlagt: Gud med os.
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Og de gik ind i Huset og saa Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:„Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel“, hvilket er udlagt: Gud med os.
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfærdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!“
Derfor skal han hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, har født; og de overblevne af hans Brødre skulle vende tilbage til Israels Børn.
Men med Jesu Kristi Fødsel gik det saaledes til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligaand.Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.“
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.“Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og lovsynger!Lovsynger Herren med Harpe, med Harpe og Sanges Lyd,med Basuner og Lyden af Trompeter; raaber med Glæde for Herren, den Konges Ansigt!
Og der skal opgaa et Skud af Isajs Stub, og en Kvist af hans Rødder skal bære Frugt.Og Herrens Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Herrens Kundskabs og Frygts Aand.
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.“
Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.Men da de saa Stjernen, bleve de saare meget glade.Og de gik ind i Huset og saa Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.“
Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
„Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folkog har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: „Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.“
Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses.Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig.
Men da Josef vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt osfor at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.“
Lover Herren fra Himlene, lover ham i det høje!Lover ham, alle hans Engle! lover ham, alle hans Hærskarer!Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner!Lover ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene!
Og atter siger Esajas: „Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.“
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.Thi mine Øjne have set din Frelse,
Altsaa ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.
Thi han skød frem som en Kvist for hans Ansigt og som et Rodskud af tør Jord, han havde ingen Skikkelse eller Herlighed; og vi saa ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.
Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgaa en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.“
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
Se, min Tjener, hvem jeg opholder, min udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed; jeg har givet min Aand over ham, han skal føre Ret ud til Hedningerne.
Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!“
„Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv.“Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
Al Verden raabe med Glæde for Herren!Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.
Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: „Gaar hen og forhører eder nøje om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogsaa jeg kan komme og tilbede det.“
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.
Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Midians og Efas Dromedarer, alle de af Skeba skulle komme; de skulle bringe Guld og Røgelse og forkynde Herrens Pris.
„Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel“, hvilket er udlagt: Gud med os.
Thi mine Øjne have set din Frelse,som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.“
Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn,
Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighedimod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.“
Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.“
Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig.Priser Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig;
Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge!
og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.“
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
Men idet han tænkte derpaa, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en Drøm og sagde: „Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligaand.
Siger iblandt Hedningerne: Herren regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.
Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Lover Herren fra Himlene, lover ham i det høje!Lover ham, alle hans Engle! lover ham, alle hans Hærskarer!Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner!Lover ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene!De skulle love Herrens Navn; thi han bød, og de bleve skabte.
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses.
Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt osfor at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.“
Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.
Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.“
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;