104 Verser fra Bibelen om sladder

Tænk over, hvad du siger. Efeserbrevet minder os om, at vores ord skal opbygge og være en velsignelse for dem omkring os, især når de har det svært. Din tunge er skabt til at være en kanal for Guds velsignelse, et redskab han kan bruge til at sprede sit budskab og styrke andre.

Derfor er det så vigtigt at rydde op i alt det, der ikke kommer fra Gud og ikke bidrager til opbyggelse. Vær opmærksom på dine ord, for du vil blive dømt ud fra dem. Skynd dig at velsigne i stedet for at forbande eller sprede sladder – sladder er ikke noget, Gud ser med milde øjne på.

Stræb efter at være en flittig formidler af Guds ord, så hans nåde og barmhjertighed altid må være med dig. Hold din tunge fra ondskab og dine læber fra at tale løgn. Onde ord skaber frygtelig splid, men den, der beskytter sin næstes omdømme, kan redde et liv.

Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

Du skal ikke gaa om som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staa efter din Næstes Blod; jeg er Herren.

Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.

Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?

Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.

Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;som ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næste ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste;

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

Du skal ikke antage falsk Rygte; du skal ikke række den ugudelige Haanden til at være et uretfærdigt Vidne.

Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.

Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men ogsaa at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.

Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.

En Psalme af David. Herre, hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal bo paa dit hellige Bjerg?Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;som ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næste ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste;

Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.

Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!

Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.

Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bøde eder,

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, ham vil jeg udslette; den, som ser højt med Øjnene og har et stolt Hjerte, ham vil jeg ikke fordrage.

Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,

Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.

Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.“Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke maa give sin Broder Anstød eller Forargelse.

Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,og med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder.

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;

Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighedog gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!

Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.

Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.

Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed,

Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig!

Thi ingen af eder bør lide som Morder eller Tyv eller Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager;

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.

Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?

Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.“

Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.

Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!

han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke

Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Bøn til Gud