103 Verser om Had i Bibelen

Jeg vil gerne tale med dig om noget, der ligger mig meget på sinde: had. Det er en farlig følelse, og Guds ord advarer os mod dens konsekvenser. Bibelen taler jo tydeligt om det.

I Bjergprædikenen siger Jesus^[1]: "Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal stå til regnskab for domstolen; den, der siger til sin broder: 'Raka!', skal stå til regnskab for Rådet; og den, der siger: 'Du dåre!', skal stå til regnskab for Helvedes ild." Det er stærke ord, synes jeg.

Når vi kommer tættere på Gud og styrker vores forhold til ham, bliver vi mere bevidste om synd – både i os selv og i verden omkring os. Vi må lægge hykleriet og bitterheden fra os. Det kan jo være, vi bærer på had, selvom vi prøver at skjule det for andre.

Vi skal vende os væk fra denne ånd og søge Guds tilgivelse. Vi skal lade os befri i Jesu navn. Had kan nemlig skade os – ikke kun i hjertet, men også i sindet og kroppen. Det er vigtigt, at vi husker på det.

[1] Mattæus 5:22

Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal irettesætte din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.

Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.

Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han gaar hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig; og alle de ægyptiske slemme Sygdomme, som du kender, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.

en Tid til at elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.

Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.

Naar jeg skærper mit Sværds Lyn, og min Haand griber til Retten, da vil jeg lade Hævnen komme tilbage over mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.

Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.

Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.

Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.

Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne .

Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.

Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.

da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

I, som elske Herren! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand.

Jeg vil ikke sætte mig en Niddingsdaad for Øje; jeg hader det, Overtrædere begaa, det skal ikke hænge ved mig.

og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.

Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.

Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.

Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.

Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eders Højtider; de ere blevne mig til Byrde; jeg er træt af at taale dem.

Thi jeg, Herren, elsker Ret og hader Uretfærdigheds Rov; og jeg vil trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.

Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som hade eder og udstøde eder for mit Navns Skyld, sige: Lad Herren vise sig herlig, at vi maa se eders Glæde! Men de skulle beskæmmes.

Min Arv er bleven mig som en Løve i Skoven; den har opløftet sin Røst imod mig, derfor hader jeg den.

Og jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.

Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.

De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.

Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.

De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.

Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.

Jeg har elsket eder, siger Herren; men I sige: Hvorudi har du elsket os? Er ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.Men Esau hadede jeg og gjorde hans Bjerge øde og hans Arv til Hjem for Ørkens Drager.

I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,

Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.

Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;

Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;giver ikke heller Djævelen Rum!

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

Nogle prædike vel ogsaa Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogsaa i en god Mening.

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.

hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Aabenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,med Lueild, naar han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,

ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, raa, uden Kærlighed til det gode,

Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.

Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.“

Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“

Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder.

Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære;

Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.

Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.

I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Aand.

Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogsaa jeg hader.

Saaledes har ogsaa du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære paa lignende Vis.

Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden .

Og Dragen vrededes paa Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.

Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!

Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn.

Bøn til Gud