VERS TIL KVINDER

Du er en dyrebar juvel i Guds hænder. Du er modig, stærk og fuld af potentiale – en sand kriger. Gud elsker dig og har skabt dig med et smukt formål. Giv hver dag dit bedste og udvikl en karakter, der altid ærer Gud.

Jeg ved, at der er prøvelser og svære situationer, men husk, at Gud vil udfri dig fra alt dette. Kæmp dine kampe hver dag, men på dine knæ for Gud, og han vil lede dig og give dig sejren.

Fokuser mere på den indre skønhed end den ydre. Det er den indre skønhed, den milde og uforgængelige, der består af en stille og rolig ånd for Gud, som har stor værdi i hans øjne.

Tal altid med Guds visdom og undervise med kærlighed. Vær en klog person, når du bygger dit liv op. Gør ikke som den uforstandige, der river det ned med sine egne hænder.

Gå fremad hver dag. Gud er med dig, tvivl aldrig på det. Med din himmelske Faders hjælp kan du altid være et forbillede, hvor end du går. Søg altid din skaber og mediter over hans godhed hver dag.

Ynde bedrager, og skønhed forsvinder; den kvinde, der frygter Herren, skal roses. (Ordsprogene 31:30)

Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.

Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.

Hør, Datter! og se til og bøj dit Øre og glem dit Folk og din Faders Hus!

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.

Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

Og Herren sagde til Samuel: Se ikke til hans Anseelse eller til hans høje Vækst, thi jeg har forkastet ham; thi jeg agter ikke det, som et Menneske ser paa; thi et Menneske ser det, som er for Øjnene, men Herren ser til Hjertet.

Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.

Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af Anseelse.

Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.

Og du skal være en dejlig Krone i Herrens Haand og et kongeligt Hovedsmykke i din Guds Haand.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Og det skete, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai sin Hustru: Se nu, jeg ved, at du er en dejlig Kvinde at se til.

Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

Og der blev ikke fundet saa dejlige Kvinder som Jobs Døtre i hele Landet, og deres Fader gav dem Arv iblandt deres Brødre.

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.

Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrus Navn Abigail; og Kvinden var af god Forstand og dejlig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gerninger; og han var en Kalebiter.

Thi Herren har Behagelighed til sit Folk, han pryder de sagtmodige med Frelse.

Og Pigen var meget smuk af Anseelse, en Jomfru, og ingen Mand havde kendt hende, og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke og gik op.

Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed.

Og naar Raden kom for hver Pige, at hun skulde gaa ind til Kong Ahasverus, efter at der i tolv Maaneder var sket med hende efter Forskriften angaaende Kvinderne — thi saa lang Tid medgaar der til deres Renselse, nemlig seks Maaneder med Olie af Myrra, og seks Maaneder med kostelige Urter og andre Ting, som høre til Kvindernes Renselse —

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!

Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.

Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, dejlig som Maanen, ren som Solen, forfærdelig som Hære under Banner?

Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.

Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom.

men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.

Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.

Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.

En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.

Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.

Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.

Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.

Du, min Veninde! er skøn som Tirza, yndig som Jerusalem, forfærdelig som Hære under Banner.

Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.

Herre! mit Hjerte er ikke hovmodigt, og mine Øjne ere ikke stolte, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.Har jeg ikke tysset og beroliget min Sjæl; som et afvant Barn hos sin Moder, ja, som det afvante Barn er min Sjæl inden i mig.

De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.

Min elskede er hvid og rød, udmærket fremfor ti Tusinde.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.

Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.

Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!

Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.

Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.

Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.

Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Libanons Taarn, der skuer ud imod Damaskus.

Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! hvi ville I vække, og hvi ville I forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil?

Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!

Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!

Og han overlod alting, som han havde, i Josefs Haand, og saa ikke til med ham i noget uden den Mad, som han selv aad. Og Josef var smuk af Skikkelse og smuk af Udseende.

Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: „Hil være eder!“ Men de traadte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

hans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!

Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!

Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.

Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.

Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.

Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,

Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

Vend dine Øjne bort fra mig, thi de gøre mig heftig; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gilead.

Thi han skød frem som en Kvist for hans Ansigt og som et Rodskud af tør Jord, han havde ingen Skikkelse eller Herlighed; og vi saa ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.

Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar , og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.

Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!

En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.

Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.

Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.

Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.

Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Din Navle er det runde Bæger, — det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med Lillier.

Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.

Saa ledte Isak hende til sin Moder Saras Telt, og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende; og Isak blev trøstet efter sin Moder.

Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.

Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Vi elske, fordi han elskede os først.

Min elskede stak sin Haand igennem Aabningen, og mit Indre blev heftigt bevæget for hans Skyld.

Og det skete, der Abram kom til Ægypten, da saa Ægypterne Kvinden, at hun var meget dejlig.Og Faraos Fyrster saa hende og roste hende for Farao, og Kvinden blev ført til Faraos Hus.

Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort; se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

Paa mit Leje om Natten søgte jeg den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham, men fandt ham ikke.

Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

Dit Hoved paa dig er som Karmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

Min elskede er nedgangen i sin Have, til de duftende Blomsterbede for at vogte Hjorden i Haverne og at sanke Lillier.

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Bøn til Gud