KENDTE VERS

Guds ord har en enorm kraft, og det kan virkelig forandre én. Der er så mange vers, man hører igen og igen, og som bare har den der transformerende styrke. De kan ændre ens tankegang, ens måde at leve på. Det er vers, man lærer udenad, så man kan bruge dem i alle livets situationer.

"Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft." (Filipperbrevet 4,13). Det er et af de vers, man altid lærer, og som man bruger, når man føler, man er ved at miste modet.

"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Johannesevangeliet 3,

Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.

Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.

Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.

Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.

Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.

Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.

Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!

En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.

Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.

Giv den vise , og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.

En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.

Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.

Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.

Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.

Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.

Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.

Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.

Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord.Forlad den ikke, saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig.

Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.

De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!

Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.

En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?

Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Thi det Menneske, som er velbehageligt for hans Ansigt, giver han Visdom og Kundskab og Glæde; men Synderen giver han den Møje, at sanke og samle for at give det til den, som er velbehagelig for Guds Ansigt; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.

Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.

Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den ; thi den er dit Liv.

Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.

Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.

Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.

Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.

Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.

Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.

Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.

At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.

Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!

I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.

Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.

Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.

Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.

Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.

En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.

Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.

Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.

Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.

Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.

Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig.

Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.

Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.

Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.

Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!

Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.

Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

Bøn til Gud