114 Verser om Oprør i Bibelen

Tænk engang over, hvad det vil sige at være rebelsk. Det handler om at afvise at lytte og følge, om ikke at ville bøje sig for nogen form for autoritet. Det er en holdning præget af ligegyldighed, foragt og mangel på empati.

Mange, der handler med stolthed, egoisme og ulydighed mod dem, de burde respektere, er i virkeligheden styret af en rebelsk ånd. Og det er noget, der ikke behager Gud.

Hvis man kalder sig et barn af Gud, men opfører sig på den måde, så har man ikke et godt forhold til Helligånden. Tværtimod er man under indflydelse af onde ånder.

Rebelskhed er hovedårsagen til, at mange vender sig væk fra Gud. De nægter at tage imod retledning og at underordne sig hans principper og bud. De foretrækker at følge deres egne tanker og lyster og synder dermed konstant i den Almægtiges nærvær.

Den rebelske føler sig klog på sin egen måde, uden at indse, at vejen fører mod døden – den evige straf i helvedes sø. I Femte Mosebog 1,43-45 står der: "Jeg talte til jer, men I ville ikke høre; I var opsætsige mod Herrens befaling, og I drog i hovmod op i bjergene. Da drog amoritterne, som boede i bjergene, ud imod jer, og de forfulgte jer som bier og slog jer i Se'ir lige til Horma. Da vendte I tilbage og græd for Herrens ansigt, men Herren hørte ikke på jer og vendte ikke sit øre til jer."

Husk, at Jesu hjerte er langt fra dem, der lever i rebelskhed. Han elsker dig og ønsker at frelse dig, men han hader, at du ikke angrer dine dårlige handlinger.

Du har stadig tid til at opnå Guds nåde. Du skal bare åbne dit hjerte, ydmyge dig for Herren, bede om tilgivelse og erkende dine fejl med ydmyghed. Undskyld dig ikke, men accepter den tugt, du fortjener, så du kan blive forvandlet indefra.

Forbind dig med Helligånden, fortæl ham, hvor meget du har brug for ham, og lad være med at leve uden hans fuldkomne kærlighed. Så vil du finde nåde hos ham og hos andre.

Bed dem, du har været ulydig mod, om tilgivelse, og start forfra.

Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,

Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,

saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.

saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.

Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.

Og disse Børn, haarde af Ansigt og stive af Hjerte — til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:

Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.

Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.

Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.

Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de vægre sig ved at vende om.

Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen“:

Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt affaldne fra!

Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.

Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.

Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love.

Hører, I Himle! og du Jord! mærk, thi Herren har talt; jeg har opdraget Børn og opfostret dem, men de have gjort Overtrædelse imod mig.

En Okse kender sin Ejermand og et Asen sin Herres Krybbe; Israel kender intet, mit Folk forstaar intet.

Men de vægrede sig ved at give Agt derpaa og vendte modvilligt Ryg, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.

Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!

Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.

Hvem af de to gjorde Faderens Villie?“ De sige: „Den første.“ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.

Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,

Thi skønt de kendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve taabelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.

Idet de paastode at være vise, bleve de Daarer

Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.

De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.

Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.

Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

Og de skulle gaa ud og se paa de døde Kroppe af Mændene, som gjorde Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke dø, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Gru for alt Kød.

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.

Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

Vi fore alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej; men Herren lod al vor Misgerning komme over ham.

thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.

Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.

og mit Folk, som er kaldet efter mit Navn, ydmyger sig, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres onde Vej: Saa vil jeg høre fra Himmelen af og forlade dem deres Synder og gøre deres Land sundt.

Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligesaa den, som ikke elsker sin Broder.

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?

og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.

Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;

Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!

Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?

Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.

Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.

men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;

derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!

Og Kvinden saa, at Træet var godt at æde af, og at det var lysteligt at se til og et ønskeligt Træ til at faa Forstand af, og hun tog af dets Frugt og aad; og hun gav ogsaa sin Mand med sig, og han aad.

Da oplodes begges Øjne, og de kendte, at de vare nøgne, og de hæftede Figenblade sammen og gjorde sig Bælter.

De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.

Derfor vil jeg dømme enhver af eder, o Israels Hus! efter hans Veje, siger den Herre, Herre; omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.

Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.

Ja, du har ikke hørt det, du vidste det og ikke; ja, dit Øre var heller ikke aabnet fra fordums Tid; thi jeg ved, at du vil handle troløst, og at du er kaldet en Overtræder fra Moders Liv.

I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.

Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.

idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt fra sig og lidt Skibbrud paa Troen;

Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.

Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.

Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.

Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?

Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;

jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!

Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,

han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?

efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de, som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som øve den,

eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

Og ligesom de forkastede at have Gud i Erkendelse, saaledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige;

— hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve saadanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men ogsaa give dem, som øve det, deres Bifald.

Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.“

Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.

Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Naaden end mere overvættes,

Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!

de, som gaa hen for at drage ned til Ægypten uden at adspørge min Mund for at styrke sig ved Faraos Magt og at søge Ly under Ægyptens Skygge.

I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.

Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.

Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,

Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.

Thi Genstridighed er en Trolddoms Synd, og Haardnakkethed er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at du ikke skal være Konge.

Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.

Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Aron skal samles til sit Folk, thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg har givet Israels Børn, fordi I vare genstridige mod min Mund ved Meribas Vand.

Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.

Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.

Men værer kun ikke genstridige imod Herren, og I, frygter ikke Folket i det Land, thi dem tage vi som en Bid Brød; deres Værn er veget fra dem; men med os er Herren, frygter ikke for dem.

Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.

Men denne Profet eller den, som drømte den Drøm, skal dødes, fordi han har talet for Afvigelse fra Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land og forløste eder af Trælles Hus, og fordi han vilde føre dig bort fra den Vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre paa; og du skal borttage den onde af din Midte.

Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; i dette Aar skal du dø, thi du har prædiket Frafald fra Herren.

Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

Bøn til Gud