118 Versículos om Tro - Bibelcitater om Tillid

Tænk engang over det: Tro er en gave. Den afhænger ikke af tid eller det, du ser med dine øjne, men af at tro på Guds ord. I Romerbrevet 10,17 står der: "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." Så den bedste måde at få tro på er ved at lytte til det, der kommer fra Gud.

Det er vigtigt ikke bare at lytte med dine fysiske ører, men også med hjertet, opmærksom på Helligåndens stemme i din intuition. Verden vil altid råbe negative ting til dig og forsøge at modløse dig ved at vise dig et umuligt scenario, men dit sind og hjerte styrkes ved at holde dine sanser rettet mod ordet.

Jeg vil foreslå, at du læser Bibelen. Det, der står skrevet i den bog, er det eneste, der kan hjælpe dig med at holde dig fast, når dine øjne ikke ser det, du håber på. Men takket være det, stoler dit hjerte på, at det vil ske.

Gud har lagt en portion tro i dit hjerte. Arbejd hver dag på, at den ikke mindskes, men vokser hver morgen. På den måde, selvom vindene blæser imod dig, vil du ikke gå under, men leve for at fortælle om din Guds undere.

Fat mod og find styrke i dit indre, for hvis Gud har sagt det, vil han gøre det.

Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.“

Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!“ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.

Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde,

naar I naa Maalet for eders Tro, Sjælenes Frelse.

Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

der ved ham tro paa Gud, som oprejste ham fra de døde og gav ham Herlighed, saa at eders Tro ogsaa er Haab til Gud.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Jesus siger til ham: „Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.“ —

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.

Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.

Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.“

Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.

Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og stadfæstes ved Troen, saaledes som I bleve oplærte, saa I vokse i den med Taksigelse.

thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.

Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.

Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.

thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —

strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.

Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?“

Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen.

I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse.

Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!“

Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.

Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?“

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.

Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.

Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.

Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.“

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,

efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.

for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.

Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

saa sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Haabet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære

og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.

og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.

Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.

I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.“

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.“ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!

Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.

Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

og findes i ham, saa jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro paa Kristus, Retfærdigheden fra Gud paa Grundlag af Troen,

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.

Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.

saa anvender just derfor al Flid paa i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab

og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt

og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.

Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?“

Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,

som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,

og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:

saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.

Men Aanden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte paa forførende Aander og paa Dæmoners Lærdomme,

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hver den, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.

Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

og salig er den, som ikke forarges paa mig.“

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.

Thi deri aabenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: „Men den retfærdige skal leve af Tro.“

Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,

ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro paa Jesus Kristus, saa have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte blive retfærdiggjorte af Tro paa Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Gerninger skal intet Kød blive retfærdiggjort.

Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,

for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Bøn til Gud