113 Verser om at finde tilflugt hos Gud

I dit liv vil du møde svære tider, hvor du måske føler trang til at flygte. Situationer hvor det kan virke uoverskueligt at fortsætte, måske på grund af uretfærdighed, svigt, smerte, ensomhed eller noget helt andet. Fjenden vil altid præsentere de værste alternativer og vise dig et scenarie, der er stik modsat Guds vilje for dig.

Selvom det i øjeblikket kan føles som det bedste, er det altid bedre at følge Guds vilje. At søge tilflugt i hans kærlige nærvær vil give din sjæl og dit hjerte ro. Jesus er den tilflugt, vi alle har brug for. Det er ikke i misbrug, stoffer eller andre fristelser, djævelen lokker med, at du finder fred. Det er i Helligåndens nærvær, du finder dit trygge sted, og tro mig, der vil du ikke blive plaget.

Selvom forfærdelige ting kan ske omkring dig, og folk måske taler ondt om dig eller forbander dig, vil Guds nærvær i stormen give dig den ro, din sjæl længes efter. Stol på den Far, der elsker dig, og tro på hans ord, ligesom salmisten David. Vær modig og sig: "Men jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din godhed. For du er min borg, mit tilflugtssted på nødens dag" (Salme 59,17).

Når de svære dage kommer, så fordyb dig i Skriften. Der finder du løsningen på alt, hvad du går igennem. Du vil lære Jesu vilje for dit hjerte at kende og finde fred. Glem ikke, at Gud er din frelser, han beskytter dig mod fare og vil ikke lade dig blive til skamme, hvis du søger ly under hans uendelige kærligheds vinger.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige.

Herre, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var, som kunde gavne dem.

Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Thi du var den ringes Styrke, den fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt imod Regnskyl, en Skygge imod Heden; thi de grummes Fnysen er som Regnskyl imod en Væg.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.

Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.

Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.

God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.

Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Den evige Gud er en Bolig, og hernede ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt og sagt: Ødelæg!

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.

Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.

Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse.

eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.

Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.

— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.

Bøn til Gud