120 Verser om ophøjelse og bibelske løfter

Tænk over det: Alt har sin tid, og det er kun Gud, der kan løfte en person op. Det er ikke op til os at rose os selv, det tilkommer himmelens skaber. Som der står i 2 Korintherbrev 10,17: "Den, der vil rose sig, skal rose sig af Herren".

At prale, være arrogant og hovmodig går imod Helligåndens frugt og driver Guds ånd væk, for han står imod de hovmodige og giver nåde til de ydmyge. Hvis du ønsker at blive ophøjet, må du først ydmyge dig for Herren. Når du har ydmyget dig, vil han se på dit hjerte.

Hvis det, der kommer indefra, er ægte og godt, så vil han selv løfte dig op og give dig en plads blandt mennesker. Gud søger oprigtige hjerter, der anerkender ham på alle sine veje og ikke kan leve uden ham.

Ros dig ikke af dine gerninger, men af at Jesus kender dig, og at dine gerninger er ægte i hans øjne. Vogt dig for hovmod og vær klar til at modtage retledning fra den Almægtige, som der står i Matthæusevangeliet 23,12: "Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes".

Pas på dit indre og søg at styrke det i stilhed. Den bøn, du beder i det skjulte, vil blive besvaret offentligt. Gud søger børn, der ønsker at have et nært forhold til ham, som virkelig kender ham og ikke lever af facade.

Han søger dem, der ikke prøver at være noget særligt eller kun tænker på, hvad de kan få ud af det, men som søger hans nærvær. Den lille rest, der forbliver trofast og holder sig til Herren, vil han ophøje, når hans tid er inde.

Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;

Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.

Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.

Ophøjer Herren vor Gud og tilbeder for hans Fødders Fodskammel — hellig er han! —

Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.“

Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.

men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.

Den lille skal blive til tusinde, og den ringe til et stærkt Folk; jeg Herren, jeg vil lade det hastelig ske i sin Tid.

Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.

Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela.

Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

I Porte, opløfter eders Hoveder, ja, opløfter eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind!Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Strid.I Porte, opløfter eders Hoveder, ja opløfter eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind!Hvo er han, den Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.

Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand.

Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.“

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.“

Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,

han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel skal Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.

Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.

Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.

Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.

Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave.

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.

Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

Hvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;

men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.

Herren er den, som gør fattig og gør rig, han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer;han oprejser den ringe af Støvet, han ophøjer den fattige af Skarnet, for at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve Ærens Trone; thi Jordens Grundvold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa.

Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed.

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.

Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed!

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

Lovet være Herren; thi han har hørt mine ydmyge Begæringers Røst.Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.

Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. Sela.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.

Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge!

ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Ægyptens Land.Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans Halsog lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek ; og han satte ham over hele Ægyptens Land.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.

han oprejser den ringe af Støvet, han ophøjer den fattige af Skarnet, for at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve Ærens Trone; thi Jordens Grundvold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa.

Og jeg har været med dig, i hvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et Navn som de stores Navn, som ere paa Jorden.

En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David.

Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.

Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.

Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.

Bøn til Gud