110 Verser om god forvaltning

Tænk engang over det: Alt det, du har, er ikke dit eget, men tilhører Herren. Det er en tanke, der kan give stof til eftertanke.

Som kristne ved vi, at vi er forvaltere – vi passer på og forvalter det, som Gud har betroet os. Forskellen på at være forvalter for Gud og for verden er, at selv vores liv ikke er vores eget. Det giver et helt andet perspektiv, ikke?

Paulus skriver i Romerbrevet 14,12, at vi alle skal stå til regnskab over for Gud for vores eget liv. Det minder os om, at vi skal leve bevidst og med ansvar. En dag skal vi jo gøre rede for, hvordan vi har forvaltet det, vi har fået betroet – både vores liv og alt det, vi har gjort her på jorden.

Alle de evner og ressourcer, du har fået – din intelligens, visdom, gaver, talenter og viden – er ikke bare til for dig selv. De er givet til dig, så du kan vise Faderens kærlighed til dem omkring dig og bære frugt for Guds rige. Det er en stor opgave, men også et stort privilegium.

I bund og grund ejer vi ingenting. Alt, hvad der findes, både det synlige og det usynlige, troner, herskermagter, fyrster og myndigheder – alt er skabt af Gud, ved ham og til ham, som det står i Kolossenserbrevet 1,16. Det er en stærk påmindelse om, hvor vi kommer fra og hvem, vi tilhører.

Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.

Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.

I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.

Og han befalede den, som forestod hans Hus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, efter som de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose!

Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.

Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;

En Psalme af David. Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa.

Og den, som var over Huset og den, som var over Staden, og de Ældste og Fosterfædrene sendte til Jehu og lode sige: Vi ere dine Tjenere, vi ville gøre alt det, som du siger til os, vi ville ingen gøre til Konge; gør det, som dig synes godt.

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

Og de gave dem i deres Haand, som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over Herrens Hus; og disse gave dem til dem, som gjorde Gerningen, og som arbejdede paa Herrens Hus for at udbedre og istandsætte Huset.

Men dette siger jeg: Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.

De vare og over Lastdragerne og havde Opsyn over hver den, som gjorde Gerningen ved ethvert enkelt Arbejde; men af Leviterne var der Skrivere og Fogeder og Portnere.

Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?

Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger.

Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.

Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.

men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Altsaa skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.

Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddeleog saaledes opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.

Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.

Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden.

I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.

Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

Thi han vil ikke tænke meget paa sit Livs Dage, efterdi Gud bønhører ham, i hvad der er hans Hjertes Glæde.

Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Haandspaalæggelse af de Ældste.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.

Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne?Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.

Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Thi naar Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.

Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

Altsaa, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle ogsaa I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.

Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.“

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddele

Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.

Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.

Og Josef fandt Naade for hans Øjne og tjente ham, og han satte ham over sit Hus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

Jeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus.

Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.

Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen Løn efter sit eget Arbejde.

Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da aabenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra.Men naar vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.

Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.

Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.

Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!

Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;

Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;

Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

Men dette siger jeg: Den, som saar sparsomt, skal ogsaa høste sparsomt, og den, som saar med Velsignelser, skal ogsaa høste med Velsignelser.Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,

Bøn til Gud