117 Bibelvers om hvile og ro

Efter en lang og hård arbejdsdag, er der intet bedre for din krop end et velfortjent hvil. Din krop sender dig altid signaler, når noget ikke fungerer optimalt, så det er vigtigt at lytte til dem.

Hvile er afgørende for både fysisk og mental sundhed. I dag oplever mange mere mental end fysisk udmattelse på grund af hverdagens krav, hvilket kan føre til, at man mister sin fred og tillid til Gud.

Mangel på hvile kan skabe irritabilitet, manglende fokus og en klagende indstilling, hvor man glemmer taknemmelighedens kraft. Udmattelse påvirker produktiviteten og glæden ved hverdagens aktiviteter.

Overfladiske løsninger lindrer ikke den dybe træthed. Den eneste sande kilde til hvile og fornyelse er Jesus fra Nazareth. Rejser, shopping eller sociale sammenkomster kan virke som en distraktion, men kun Helligåndens nærvær kan give ægte ro.

Den gode nyhed er, at Gud tilbyder hvile til dem, der er trætte, tyngede og bekymrede. Den fred, der kommer fra Gud, kan ikke sammenlignes med noget i denne verden, og den varer evigt.

I Matthæusevangeliet 11,28 inviteres alle, der slider og slæber, til at finde hvile i Jesus. Der findes ingen anden sikker vej til dyb hvile. Hvis du har udtømt alle dine ressourcer og stadig føler dig tynget, er det tid til at vælge den bedste løsning: at søge Gud som din terapi, hvor du finder lindring til at fortsætte og nyde dine aktiviteter.

Tillad dig selv at modtage fred gennem Guds kærlighed, tag en dyb indånding og befri dig fra al udmattelse i Jesu navn. Ligesom salmisten David kan du udbryde: "Vend tilbage til din hvile, min sjæl, for Herren har gjort godt imod dig!" (Salmernes Bog 116,7).

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.

Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig.Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?— efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.

Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.

til hvilket han sagde: Her er Rolighed, lader den trætte hvile, her er Vederkvægelse, men de vilde ikke høre.

En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile,“ omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.

Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort.Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.

Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Rolighed, og det skal bo i Jerusalem ind til evig Tid,

Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.

„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.

Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.Jeg skaber Læbers Frugt: Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Visselig, han har taget vore Sygdomme paa sig og baaret vore Smerter; men vi agtede ham for plaget, slagen af Gud og gjort elendig.

Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.

Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.

Lovet være Herren, som har givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han har talt! der blev ikke et Ord til intet af alle hans gode Ord, som han talede ved Mose, sin Tjener.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa.

Jeg vil selv vogte mine Faar og selv lade dem hvile, siger den Herre, Herre.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.

Bøn til Gud