90 Verser om Ærefrygt for Gud

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.

Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.

Thi vor Gud er en fortærende Ild.

Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!

Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.

Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse.

Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.

og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.

Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig sin Pagt i Hu.

Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

Og alt dette har min Haand gjort, saa at det alt blev til, siger Herren; men den, jeg vil se hen til, er den elendige og den, som har en sønderbrudt Aand, og som bæver for mine Ord.

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.

I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.

Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.

Jeg vil have Behag i eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder fra Landene, i hvilke I have været adspredte, og jeg vil helliggøres paa eder for Hedningernes Øjne.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.

Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.

Jeg vil prise Herren af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden.

Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.

Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen!

Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.

Dersom du ser, at en fattig fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed krænkes i Landskabet, da forundre dig ikke over den Idræt; thi en Høj er Vogter over en Høj, og den Højeste over dem begge;

Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“

Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!

Og hans Lyst skal være i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øjne se, ej heller holde Ret efter det, hans Øren høre.

Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.

Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter enhvers Gerning, da bør I vandre i Frygt eders Udlændigheds Tid,

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.

Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen.

Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.

fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.

Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

For din Trusel, Jakobs Gud! er baade Hest og Vogn falden i den dybe Søvn.

Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!

Jeg vil ikke sætte mig en Niddingsdaad for Øje; jeg hader det, Overtrædere begaa, det skal ikke hænge ved mig.

Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.

De hellige skulle glæde sig i Herlighed, de skulle synge med Fryd paa deres Leje.

Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

„Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.“

Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.

Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?

Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!

De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.