150 Verser fra Bibelen til indvielse af hjemmet

Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.

Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighedog gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Jeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“Værer gæstfrie imod hverandre uden Knurren.

og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.

Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.

Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.

Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

(dersom en ikke ved at forestaa sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?)

Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræftereller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.

Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.

Værer altid glade,beder uafladelig,takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.“

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

Han ihukomme alle dine Madofre, og dit Brændoffer finde han fedt ! Sela!

giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.“

Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.

Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod.

Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!“

Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

Værer vedholdende i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse,

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod,han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.