109 Verser om Kirkens Enhed

Tænk på hvor fantastisk det er, at vi i kirken kan opleve enhed gennem ydmyghed, mildhed, tålmodighed og harmonisk samvær. Vi er alle forbundet i Kristus og er en del af hans åndelige legeme. Det er noget helt særligt.

Bibelen siger jo i Efeserbrevet 2,15-16: "I sit kød afskaffede han fjendskabet, loven med dens bud og forskrifter, for at skabe i sig et nyt menneske af de to, så der blev fred, og for i ét legeme at forlige begge parter med Gud ved korset, hvorpå han dræbte fjendskabet." Det minder mig om, hvor kraftfuldt korset er.

Og det er jo præcis det, Jesus bad om lige inden han gik på korset. Han bad for alle troende, også for dig og mig: "At de alle må være ét, ligesom du, Far, i mig, og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét." (Joh 17,21-22). Det er en stærk tanke, synes du ikke?

Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!

idet I under al Paakaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Aanden og ere aarvaagne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;

Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.

Hilser hver hellig i Kristus Jesus!

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.

Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges Trang, men giver ogsaa et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der paa ethvert Sted paakalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Men hvad Indsamlingen til de hellige angaar, da gører ogsaa I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!

Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.

Mon to gaa tilsammen, uden naar de have truffet Aftale?

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.“

Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.

at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.

Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.

Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen Løn efter sit eget Arbejde.Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.

Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.Øjet kan ikke sige til Haanden: „Jeg har dig ikke nødig,“ eller atter Hovedet til Fødderne: „Jeg har eder ikke nødig.“

for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder

Alt ske hos eder i Kærlighed!

I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.

Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fredog for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.

nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,

Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighedog gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;een Herre, een Tro, een Daab,een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I staa faste i een Aand, saa at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen paa Evangeliet

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selvog ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.

Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;

for at deres Hjerter maa opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus,

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!

Og vi formane eder, Brødre! paaminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.

Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmaade, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,

En gammel Mand maa du ikke skælde paa, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre,gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte;og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe.

Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

Broderkærligheden blive ved!

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.

Lutrer eders Sjæle i Lydighed imod Sandheden til uskrømtet Broderkærlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,

og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“Værer gæstfrie imod hverandre uden Knurren.Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.

Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!

og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.

Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.

Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;

Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder.

Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.

I derimod, I elskede! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder i den Helligaand;bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.

frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, saa I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.

Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.

Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og paa Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der faar det.

Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere gaa ud derfra; og jeg vil skrive paa ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.

Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.

Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.

Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;det gøre I jo ogsaa imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang

Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!

Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme.

Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.

Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hver den, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.

Bøn til Gud