147 Vers fra Bibelen: Guds rustning

Bibelen lærer os, at vi skal iføre os Guds rustning for at kunne modstå fjendens angreb. Hver del af rustningen har et specifikt formål og en særlig betydning, og tilsammen danner de en fuldstændig beskyttelse for vores åndelige liv.

Sandhedens bælte opfordrer mig til at leve ærligt og redeligt og holde fast i Guds ords sandhed under alle omstændigheder. Frelsens hjelm beskytter mig og minder mig om, at mit håb er i Jesus, som har frelst og forløst mig.

Retfærdighedens brynje kalder mig til at leve et retfærdigt liv, der afspejler Guds retfærdighed i mine handlinger og daglige beslutninger. Troens skjold giver mig mulighed for at slukke den ondes brændende pile ved at stole på Gud og tro på hans løfter.

Åndens sværd, som er Guds ord, giver mig evnen til at kæmpe imod verdens løgne og falskhed og leder mig i mine beslutninger og handlinger. Beredskabets sko, evangeliets sko, gør mig i stand til at tale frimodigt og forhindrer apati i at aflede mig fra at forkynde ordet overalt.

Og endelig giver bøn og udholdenhed mig mulighed for at opretholde en konstant kommunikation med Gud og søge hans vejledning og styrke i alle situationer.

Guds rustning er en guddommelig gave til alle, der har besluttet at følge Jesus. Den udruster mig til at møde de åndelige udfordringer og hjælper mig med at forblive standhaftig i min tro.

Jeg vil opfordre dig til hver dag at huske vigtigheden af at være iført Guds rustning. Lad dig ikke distrahere fra den opgave, Gud har givet dig. Forbliv standhaftig, vågen og kæmp den gode kamp, for i Jesus er vi mere end sejrherrer.

Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt.

og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske.

Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt.

Saa staar da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.

Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;

og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

og tager imod Frelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord,

idet I under al Paakaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Aanden og ere aarvaagne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!

Saa staar da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.

Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;

Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.

Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte.

slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.

Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;

thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.

Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;

Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Og han iførte sig Retfærdighed som sit Panser, og Frelsens Hjelm var paa hans Hoved; og som Klædning tog han Hævnens Klæder paa og iførte sig Nidkærhed som en Kappe.

Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.

Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.

Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen.

Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!

Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I staa faste i een Aand, saa at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen paa Evangeliet

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, bevarer sig selv, og den onde rører ham ikke.

Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?

Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,

Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

Men Aanden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte paa forførende Aander og paa Dæmoners Lærdomme,

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,

og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

giver ikke heller Djævelen Rum!

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,

Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Og Jesus traadte frem, talte til dem og sagde: „Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.

Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men ikkun een faar Prisen? Saaledes skulle I løbe, for at I kunne vinde den.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;

strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.

Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,

han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,

ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.

Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til.

Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;

saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.

Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,

Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,

Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.

Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.

Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!

Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!

Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;

og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,

for at intet Kød skal rose sig for Gud.

Bøn til Gud