170 Verser om Gud fra Bibelen

Tænk engang, alt hvad du ser, alt hvad du mærker, alt hvad der eksisterer, stammer fra én kilde. En evig, uendelig kraft, fuld af godhed og visdom. Det er Gud, skaberen og opretholderen af alt.

Måske har du hørt mange forskellige ting om Gud. Nogle kalder det en følelse, andre en kraft, og atter andre en fjern og ubegribelig størrelse. Men jeg vil gerne fortælle dig om den Gud, jeg kender fra Bibelen. Han definerer sig selv. Han er evig og retfærdig, kærlighedens Gud.

Han er så stor og mægtig, at han er hævet over tid og rum. Alligevel er han så nærværende, at vi ikke kan undslippe ham. Som der står i Salmernes Bog 86: "Ingen er som du blandt guderne, Herre, ingen gerninger er som dine. Alle folk, du har skabt, skal komme og tilbede dig, Herre, de skal prise dit navn. For du er stor og gør undere, du alene er Gud. Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og kærlighed." Det er ord, der giver mig håb og trøst.

Bibelen forsøger ikke at bevise Guds eksistens, den tager den for givet. For mig er det et udgangspunkt for alt. Gud er den almægtige, den gode, den vise. Han er ånd, uendelig og usynlig. Og dog eksisterer han i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er et mysterium, ja, men det er også en sandhed, der giver mit liv mening.

Han er uforanderlig og allestedsnærværende. Tænk over det. En Gud, der altid er den samme, en klippe i tilværelsens stormvejr. En Gud, der er med dig, uanset hvor du går. Det er en tanke, der kan give ro og styrke i hverdagen, ikke?

Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.

thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.

Thi der er een Gud, og ogsaa een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,

Og Herren skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal Herren være een, og hans Navn eet.

Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Se, jeg er Herren, alt Køds Gud; mon nogen Ting skulde være underlig for mig?

Jeg er Alfa og Omega , siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.

Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, der er ingen ydermere.

Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.

Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.

Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

Og Gud sagde til Mose: Jeg er den, som jeg er; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: „Jeg er‟ har sendt mig til eder.

Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;

Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som elske ham, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.

Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.

Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Herre! du har ransaget mig og kender mig.Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

Thi hans usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstaas af hans Gerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Herren er Konge evindelig og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der!Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.

Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud, salige ere alle, som bie efter ham.

Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Thi du, Herre! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Guder.

Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.

Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,som bevarer Miskundhed mod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

Ophøjer Herren vor Gud og tilbeder for hans hellige Bjerg; thi hellig er Herren vor Gud.

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræftereller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.

Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,

Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;

Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

thi der er skrevet: „I skulle være hellige, thi jeg er hellig.“

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, baade for Jøde først og for Græker.Thi deri aabenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: „Men den retfærdige skal leve af Tro.“

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Men vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstand til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Æreog var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.

Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.

Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;

En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;

Saa siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa.

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.“

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

Bøn til Gud