142 Versículos fra Bibelen om kirkegang

Jeg vil gerne tale med dig om noget, der ligger mig meget på sinde: vigtigheden af at komme i kirke. Bibelen opfordrer os jo til ikke at forsømme at komme sammen, men til at opmuntre hinanden, især nu hvor vi ser dagen nærme sig. Det føles bare så rigtigt, og jeg tænker tit over, hvorfor det er så vigtigt for mig.

For det første er det en måde at ære Gud på og tilbede ham sammen med andre. Som der står i Hebræerbrevet 10,25: "Lad os ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for vane, men opmuntre hinanden, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig." Det giver mig en følelse af fællesskab og samhørighed.

For det andet hjælper det mig med at vokse åndeligt. Når jeg er sammen med andre kristne, kan jeg lære af deres erfaringer og perspektiver. Jeg kan også få undervisning og vejledning fra vores præster og andre ledere i kirken. Det er virkelig berigende.

For det tredje styrker det mine relationer til andre troende. Det kristne fællesskab er en kilde til støtte og opmuntring, når livet er svært. Jeg har fundet nogle fantastiske venner og bønnepartnere i kirken, som hjælper mig med at vokse i min tro. Det betyder utrolig meget for mig.

At komme i kirke har virkelig mange positive effekter på mit liv, både åndeligt og følelsesmæssigt. Min tro og mit forhold til Gud bliver stærkere, jeg vokser åndeligt og lærer nyt, jeg får støtte og opmuntring, når jeg har brug for det, og jeg har fået meningsfulde venskaber. Jeg får også muligheder for at tjene andre og gøre en forskel i mit lokalsamfund. Det giver mig en følelse af at høre til og et formål med livet.

Jeg tror virkelig på, at det at komme sammen er en fundamental del af Guds plan for os. Det er der, vi holder os fast i hans evige plan og lever et fuldt, fast og målrettet liv i Jesus. Det er noget, jeg gerne vil dele med dig, fordi det har gjort en stor forskel i mit liv.

og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.

Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt.

Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.

til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.

Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.

Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I staa faste i een Aand, saa at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen paa Evangeliet

Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag“, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;

Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn,og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

idet de med megen Overtalelse bade os om den Naade at maatte tage Del i Hjælpen til de hellige,

for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!

Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han maatte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, naar jeg kommer.

Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem!Thi saadanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de de troskyldiges Hjerter.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Indtil jeg kommer, saa giv Agt paa Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen.

da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!

Og det skete, at de endog et helt Aar igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.

Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.

Thi jeg længes efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, for at I maatte styrkes,det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, baade eders og min.

for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

Dem vil jeg føre til mit hellige Bjerg, og glæde dem i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslag.

Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.“

Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!

Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.

Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

Hvad da, Brødre? Naar I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Aabenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, baade eders og min.

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!

Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Baand, vokser Guds Vækst.

Og derfor takke ogsaa vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogsaa viser sig virksomt i eder, som tro.

Broderkærligheden blive ved!

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;

Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,

men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.

Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.

Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?

Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.

Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!

og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.

Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.

Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;

Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

Udvid Pladsen til dit Paulun, og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.

Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.

Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.“

Men vi bede eder, Brødre! at I skønne paa dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Herren formere eder, eder og eders Børn!

og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!

Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.

saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?

I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,

hvad vi have set og hørt, forkynde vi ogsaa eder, for at ogsaa I maa have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus.

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

Bøn til Gud