VERS OM LAST OG AFHÆNGIGHED

Afhængighed og laster kan være så ødelæggende. Tænk over det – afhængighed er at klamre sig til en adfærd, et stof, en aktivitet eller en person, der skader os. Jeg ved, at mange kristne kæmper med den slags problemer, fordi de er bundet af en last eller afhængighed. Nogle gange stammer disse laster fra fortiden.

Men i Gud er vi frie. Kristus har befriet os fra alt det og tilgivet vores synder. Hvis du bliver ved med at hænge fast i fortiden, kan disse bånd, som måske stammer fra negative åndelige arv, ende med at manifestere sig og give fjenden en åbning.

Du må give slip på det, der holder dig fanget i afhængigheden. Bed Helligånden om at vise dig ethvert område, hvor du er bundet, og som du skal være opmærksom på. Modtag Guds tilgivelse og hans helbredelse.

Må Gud hjælpe os med at blive fri for al afhængighed og alt, der skader vores liv. Som der står i Johannes 8,36: "Hvis altså Sønnen sætter jer fri, skal I virkelig være frie."

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;

Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

Naar en Mand nylig har taget en Hustru, skal han ikke drage ud i Striden, og man skal ingen Tynge lægge paa ham; han skal være fri i sit Hus eet Aar og være glad med sin Hustru, som han har taget.

Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.

Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.

Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

Ingen søge sit eget, men Næstens!

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og stadfæstes ved Troen, saaledes som I bleve oplærte, saa I vokse i den med Taksigelse.

Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,

og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed;

Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham.

men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.

Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

Deri bestaar Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.

Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.

Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;

saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“

Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,

naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.

Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,

men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,

som Sara var Abraham lydig, saa hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.

Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar , og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.

Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;

Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen.

I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.

idet de ville være Lovlærere uden at forstaa, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig saa sikkert.

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.

I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor.

Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.

Mange Vande kunne ikke slukke Kærligheden, ej heller Strømme overskylle den; om nogen vilde give alt sit Hus's Gods for Kærlighed, man vilde dog foragte ham.

Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.

Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.

Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!

Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (

men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

Vi elske, fordi han elskede os først.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa.

Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Bøn til Gud