Det er fantastisk at vide, at selvom livet kan være hårdt, har vi Guds kraft i vores liv. Som Guds børn er vi aldrig alene, uanset hvad vi går igennem. Gud er altid med os, han går foran os og kæmper vores kampe. Han fylder os med sin kraft, så vi kan sejre i den situation, vi står i.
I 2 Kor 12,9-10 siger Gud, at hans nåde er nok for os, for hans kraft bliver fuldkommengjort i vores svaghed. Det er smukt at vide, at midt i det, vi oplever – vores problemer, vores svaghed – er Gud der og fuldkommengør sin kraft i vores liv.
Gud ifører os sin kraft. I Luk 24,49 står der: "Og se, jeg sender jer, hvad min Far har lovet. Men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Vi har en almægtig Gud, for hvem intet er umuligt. Han kan gøre alt. Stol på ham, og han vil virke i dit liv.
Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.
Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,
Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.“
Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.
Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:
Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.
Min Sjæl! lov Herren!
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: „Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn.“
saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.“
Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.
Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!