71 Verser om tungens kraft

Tænk over, hvad du siger. Det du siger, afspejler jo det, der bor i dit hjerte. Du kan ikke sige, du tjener Gud, hvis dine ord forbander hans skaberværk.

Der er en utrolig kraft i dine ord. Gud har givet dig din tunge, og det er dit ansvar at bruge den rigtigt. Med Helligåndens hjælp kan du tale på en måde, der glæder din himmelske Far. Undgå tom snak, der ikke bygger op, men i stedet forurener sjælen. Tal i stedet med visdom fra Gud.

Vær opmærksom på, hvad du siger hver dag. Undgå sladder, intriger og bagtalelse. Stræb efter fred og harmoni med alle omkring dig, så Jesu kærlighed kan strømme gennem dig, og dine ord kan være til velsignelse. Husk, at blot ved at tale i Jesu navn, kan alt forvandles. Du kan redde et liv, hvis du er villig til at lade dig lede af Guds ånd.

Brug de gaver, Gud har givet dig, til det gode, og tjen din næste med kærlighed. Vær et billede af Jesus her på jorden. Når du møder modgang, så tænk over dine ords kraft og sig: "Jeg vil være opmærksom på, hvad jeg siger". Det er en chance for at dø bort fra sig selv og leve for Jesus.

Dine ord skal vise Guds nåde og Helligåndens kraft i dit liv. Må Gud give os kraft til at bruge vores tunge som et redskab for hans kraft og frelsende nåde.

Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.

Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.“

har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:

Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!

Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.

Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;

Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.

En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?

Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!

Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.

Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.

Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.“

Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.“

Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.

Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.

Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.

Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;

Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.

Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.

Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.“

Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Thi hvor der er megen Møje, komme Drømme; og hvor der er mange Ord, der hører man Daarens Røst.

Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.

Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.“

Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!

Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

Bøn til Gud