Kategori
VERS OM VENSKAB
Tænk engang, Jesus var omgivet af venner, og han viste os virkelig, hvad venskab betyder. En ven er jo uundværlig i livet. Bibelen siger det så fint: "To er bedre stillet end én. Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe den op." At have en god og sand ven er en gave og et privilegium.
En ven er som en søster eller bror i svære tider. En ven giver dig gode råd, glæder sig over dine succeser og støtter dig, når du har det svært. En ven vil altid det bedste for dig og hjælper dig på vej mod Gud.
Venskaber findes i alle livets faser, og venner bliver ofte som familie for os. Derfor er det så vigtigt at have venner, man kan stole på, et venskab der er rent og ægte. "Ingen har større kærlighed end den, der sætter sit liv til for sine venner." (Johannes 15,13)
Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“
Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.
Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.
Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!
Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.
Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.
Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.
Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.
Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?
Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.
Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.
Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“
Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.
Værer altid glade,
beder uafladelig,
takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.
Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,
idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.
Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,
men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.
Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.
Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?