Kategori
VERS SVÆRE AT FORSTÅ
Jeg må sige, at der er nogle få steder i Bibelen, der godt kan være lidt knudrede at forstå. Men det meste er faktisk ret ligefrem. Jeg har efterhånden erfaret, at begge dele er sande: Bibelen *er* nem at forstå det meste af tiden, men når den er svær, ja, så *er* den virkelig svær at tyde. Heldigvis er 99% af Guds ord ikke kompliceret... og det skal vi jo følge.
Bibelen er jo klar i spyttet om, at Guds ord er nemt at forstå, så alle kan få fat i budskabet. Alligevel er vi vel alle stødt på vers, der kan virke lidt dunkle og svære at greje. Selvom vi i dag har adgang til masser af bibelkommentarer og andre hjælpemidler online, der kan kaste lys over tingene, så må selv teologer jo indrømme, at nogle passager i Skrifterne bare *er* svære.
Men med Guds hjælp og de ressourcer, vi har til rådighed – for eksempel på nettet – kan vi godt knække koden til de svære vers. Gud vil give os den visdom, vi har brug for.
Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!
Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig.
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Thi Herren trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.
Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.
Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“
og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg læger dig; paa den tredje Dag skal du gaa op til Herrens Hus.
Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.
Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.
Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!
Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.
Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?
Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.
Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,
idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.
De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.
Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,