VERS OM TILLID

At sætte din lid til Gud kan give dig det mod, du har brug for, til at møde selv de sværeste udfordringer i livet. Vi har alle stået over for mange udfordringer og modgange i vores liv. Nogle har været relativt lette, andre svære og komplicerede.

Mange tøver med at stole på Gud, fordi de føler, de ikke har levet et ordentligt liv. "Synd adskiller os fra Guds kærlighed", men hvis vi vender den om, bliver det meget bedre: "Kærlighed til Gud fører os væk fra synd". Så stol på ham og kom nærmere ham.

Man kan godt tro, at når man først har besluttet sig for at følge Jesus, så er alt løst. Og ja, på en måde er det rigtigt. Det vigtigste er løst: vores evige skæbne. Vi ved, at vi skal tilbringe evigheden med Jesus! Men indtil da er vi stadig her på jorden, og livet her er fyldt med udfordringer.

Når vi bruger tid med Gud og taler med ham hver dag, får vi ro og fred i sindet. Kom til ham med dine byrder. Tillid til Gud fjerner ikke livets usikre og svære øjeblikke. Men det hjælper os med at møde dem med styrke og tro.

Den, der stoler på Gud, ved, at han ikke forlader en eller tillader situationer, der er mere, end man kan klare. Stol på Gud og find fred. Du kan finde mange vers i Bibelen¹, der vil styrke din tillid til Gud.

Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.

i Haab om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet fra evige Tider,

Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.

Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv.

Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.

Herre, jeg bier efter din Frelse!

Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

og har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige.

for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv.

Og disse skulle gaa bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv.“

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet.

Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

paa Grund af det Haab, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,

Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.

Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.“

Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.

Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.“

Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.

Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?“

bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

Og Verden forgaar og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.

Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, somme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.

Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv;

Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv.

for at, ligesom Synden herskede ved Døden, saaledes ogsaa Naaden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?

Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord;

hvorfor han ogsaa kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gaa i Forbøn for dem.

Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.“

Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.“

idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,

idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde,

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!

Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.

Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?

Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen.

I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!

Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.

Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Bøn til Gud