VERS TIL TILBUD

Tænk engang over det at give. Det er noget, der glæder Gud. Når du giver til Gud, så husk at give det bedste du har, og gør det med et oprigtigt hjerte. Det skal være en glæde, for Gud har jo givet os så uendelig meget mere, selvom vi ikke fortjener det. Han har velsignet os i overflod.

Hvis du kun giver det, du har tilovers, ja, så kan du nok regne med, at livet giver lige så lidt tilbage. Vi skal give, som om det var til os selv – ikke af pligt eller for at få noget igen. Vi skal give uden at prale og uden at søge ros. Lad din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør.

Gud elsker den, der giver med glæde, for han kender vores hjerter. Giv det, du har besluttet i dit hjerte, ikke med modvilje eller af tvang, for Gud elsker en glad giver. (2 Korintherbrev 9,7) At give er et udtryk for tilbedelse, hvor vi giver tilbage af det, Gud først har givet os. Når Gud giver, giver han rigeligt og generøst. Så når du giver af hjertet, åbner du døre for, at Gud kan give dig endnu mere. Jo mere du giver, jo mere får du.

I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.

Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,

at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en saadan.

Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;

Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.

Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.

Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

Hun græder svart om Natten, og hendes Taarer løbe over hendes Kinder; der er ingen, som trøster hende af alle dem, som elskede hende, alle hendes Venner ere troløse imod hende, de ere blevne hendes Fjender.

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.

Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,

da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.

Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.

En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.

Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.

Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!

Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!

Bedre er Visdom end Stridsvaaben; og een Synder kan fordærve meget godt.

Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!

Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;

men som har Lyst til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.

Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.

Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?

Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.

En liden Surdejg syrer hele Dejgen.

En liden Surdejg syrer hele Dejgen.

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.

Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Og Verden forgaar og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.

Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem!

Thi saadanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de de troskyldiges Hjerter.

Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;

strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.

Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!

Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;

vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen;

vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;

du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:

Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;

Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.

Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve.

hvorfor de forundre sig og spotte, naar I ikke løbe med til den samme Ryggesløshedens Pøl;

En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.

Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte;

Et forvendt Hjerte skal vige fra mig, jeg vil ikke vide af den onde.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.

Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.

opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;

Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige;

— hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve saadanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men ogsaa give dem, som øve det, deres Bifald.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.

Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Bøn til Gud