Kategori
HELBREDENDE VERS
Livet byder sommetider på svære prøvelser, som sygdom. Jeg ved, det kan være utroligt hårdt og fortvivlende, men husk, at Gud er med dig.
Han har magten til at helbrede dig. Bed til ham om helbredelse, og lad din lovsang komme fra hjertet.
Midt i sygdom og modgang skal du råbe til Gud. Han hører dig og er klar til at handle. Helbredelsen vil komme til dig, enten direkte fra Gud eller gennem et medmenneske, der bringer dig et helbredende ord.
Jesus Kristus bar allerede alle dine sygdomme og smerter på korset. Takket være ham har vi fred med Gud, også i svære tider. Sæt al din lid og tro til Jesus. Gennem hans sår modtager du åndelig helbredelse. Vi skal ikke dø for evigt, og det er den største gave fra Kristus på korset.
Herren ønsker at give dig fysisk og følelsesmæssig helbredelse, men vi må forstå, at det er ham, der bestemmer hvordan og hvornår. Ligesom med den blinde Bartimæus ønsker Gud, at vi fortæller ham præcis, hvad vi vil have ham til at gøre. Jesus gav Bartimæus helbredelse og sagde: "Din tro har frelst dig." I samme øjeblik kunne den blinde se.
Gud venter blot på et tegn på tro fra vores side for at udføre det mirakel, han allerede har besluttet at gøre. I dag vil jeg sige til dig: Styrk din tro på Gud, og hold fast i troen på, at din helbredelse er nær. Bed blot Gud om den. (Esajas 53,5): "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vore synder. Straffen, der gav os fred, ramte ham, ved hans sår blev vi helbredt."
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
Til Sangmesteren; til Githith; en Psalme af David.
Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
Thi Dødsriget takker dig ej, Døden lover dig ej; de, som nedfare i Graven, vente ikke paa din Trofasthed.
En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.
Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.
Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.
Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Giver Herren, I Guds Børn! giver Herren Ære og Styrke.
Giver Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.
Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.
Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!
Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder.
Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og lovsynger!
Lovsynger Herren med Harpe, med Harpe og Sanges Lyd,
med Basuner og Lyden af Trompeter; raaber med Glæde for Herren, den Konges Ansigt!
Al Verden raabe med Glæde for Herren!
Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!
Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!
Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.
Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!
Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.
Herren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.
Lover Herren, alle Hedninger! priser ham, alle Folkestammer.
Thi hans Miskundhed har været mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig.
Priser Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig;
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
Min Sjæl! lov Herren!
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Lover Herren fra Himlene, lover ham i det høje!
Lover ham, alle hans Engle! lover ham, alle hans Hærskarer!
Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner!
Lover ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene!
De skulle love Herrens Navn; thi han bød, og de bleve skabte.
Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Vældes udstrakte Befæstning!
Lover ham for hans vældige Gerninger, lover ham efter hans store Magt!
Lover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe!
Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte!
Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler!
Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja!
Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.
Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøjet i Herren; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.
Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!
Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Og den ene raabte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.
Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.
Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.
Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.
Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.
Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.
De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.
Synger Herren en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere!
Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.
De skulle tillægge Herren Ære og kundgøre hans Lov paa Øerne.
Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.
Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.
Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.
Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.
Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.
Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!
Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.
Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.
Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.
Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!
thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud Ære!
Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.