107 Verser om Mod og Styrke

Tænk engang over, hvad mod egentlig betyder, når man ser det med Bibelens øjne. Der er så mange historier, der kan inspirere os og vise os, hvad ægte mod indebærer.

Bibelen fortæller om modige mænd og kvinder, der stolede på Gud og dermed overvandt udfordringer, kæmpede mod modgang og rejste sig med beslutsomhed, når de blev prøvet. Historien om David og Goliat er et fantastisk eksempel.

David, en ung fårehyrde, turde udfordre en stærk, fuldt bevæbnet kæmpe. Han lod sig ikke skræmme af, hvordan det så ud, eller hvad andre sagde. David stolede på Gud og turde møde sin fjende. Hans mod og tro blev belønnet, og alle var forbløffede over hans sejr.

Mod handler om at stole på Gud og følge hans vilje, selv når det virker umuligt. Det handler ikke bare om fysisk styrke eller dristighed, men om at have troen og overbevisningen om, at Gud er med os hele vejen.

Helligånden giver os mod og viser os, at vi ikke er alene, og at Gud giver os kraft til at klare enhver situation, uanset hvor svær den måtte synes.

Når vi tænker over mod, må vi huske, at vi er kaldet til at være modige i vores tro på Gud og i vores handlinger. Vi vil møde modgang og udfordringer, der tester vores mod.

Men vi kan finde trøst i Josva 1,9: "Vær stærk og modig, vær ikke bange og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går".

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk og udfør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ej forlade dig, indtil du har fuldkommet al Gerningen til Tjenesten i Herrens Hus.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!“

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.

Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, en stor og forfærdelig Gud.

Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.

Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Vær frimodig, og lader os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gøre, hvad som er godt for hans Øjne.

Thi Herren eders Gud er den, som gaar med eder, at stride for eder imod eders Fjender for at frelse eder.

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som Herren bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.

Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.

Fremdeles sagde han til dem: Gaar, æder det fede og drikker det søde og sender den, som intet har beredt, en Del; thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor værer ikke bekymrede, thi Herrens Glæde den er eders Styrke.

Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.

Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Men David sagde til Filisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Lanse og med Kastespyd; men jeg kommer til dig i Herren Zebaoths Navn, han som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.

Paa denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaa dig og afhugge dit Hoved og give de døde Kroppe i Filisternes Lejr paa denne Dag til Fuglene under Himmelen og til vilde Dyr paa Jorden, at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.

Og hele denne Forsamling skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.

vi, som trænges paa alle Maader, men ikke stænges inde, ere tvivlraadige, men ikke fortvivlede,

forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ej heller for hele den Hob, som er med ham; thi der er en større med os end med ham.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Jeg gaar bort ad al Jordens Vej, saa vær frimodig og vær en Mand,

og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til,

Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen paa ham.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Hører mig, I, som kende Retfærdighed! du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for Menneskers Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser!

Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig for at redde dig, siger Herren.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,

for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand‟, siger den Herre Zebaoth.

Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt.

og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn paa Undergang, men for eder paa Frelse, og det fra Gud.

Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.

Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi er jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brænder iblandt eder til eders Prøvelse, som om der hændtes eder noget underligt;

men glæder eder i samme Maal, som I have Del i Kristi Lidelser, for at I ogsaa kunne glæde og fryde eder ved hans Herligheds Aabenbarelse.

Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!“

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Det skal ikke være eders Sag at stride her, stiller eder hen, bliver staaende og ser, hvorledes Herren frelser eder, o Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager i Morgen ud imod dem, thi Herren skal være med eder.

Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.

Frygter ikke for dem; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder.

Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede, han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel; ved hans frelsende højre Haands vældige Gerninger.

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.

Siger til de mistrøstige af Hjerte: Værer frimodige, frygter ikke! se, eders Gud! Hævn kommer, Gengældelse fra Gud, han skal komme og frelse eder.

God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.

Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Bøn til Gud