Jeg vil gerne minde dig om, at Gud giver dig styrken til at klare enhver svær situation. Vi tror ofte, at problemerne kommer, og vi ikke er klar til at møde dem, men der tager vi fejl. Gud forbereder os altid. I hans ord står der, at Gud ikke gav os en fej ånd, men en ånd med kraft, kærlighed og selvbeherskelse. Så fat mod, Gud er med dig; han kæmper for dig i hver eneste kamp.
Brug de redskaber, som Gud har givet dig gennem sit ord og sin Hellige Ånd. Vær modig og tag faste og sikre skridt. "Vær frimodige og stærke, alle I, der venter på Herren!" (Salmerne 31,25). Så fat mod, Gud svigter aldrig.
Gud er din styrke, din befrier, din hjælper, dit skjold, din fæstning. Stol på din himmelske Far, alt skal nok blive godt. Gud giver mig kraft, Gud gør min vej jævn. (2 Samuel 22,33).
Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.
I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.
Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.
Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.
Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,“ og han blev kaldet Guds Ven.
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nims Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Saul og Jonathan vare elskelige og liflige i deres Liv, de bleve heller ikke adskilte i deres Død; de vare lettere end Ørne, de vare stærkere end Løver.
Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.
Og dersom nogen siger til ham: Hvad betyde disse Saar i dine Hænder? da skal han sige: Det er Slag, som jeg har faaet i deres Hus, som elskede mig.
Og Herren vendte Jobs Fangenskab, der han havde bedet for sine Venner; og Herren forøgede alt det, Job havde haft, til det dobbelte.
Og det skete, der han havde holdt op med at tale til Saul, da blev Jonathans Sjæl bunden til Davids Sjæl, og Jonathan elskede ham som sin egen Sjæl.
Og Jonathan blev ved at besværge David, fordi han elskede ham; thi han elskede ham, som han elskede sin egen Sjæl.
Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,
idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“
De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
Og det skete, der han havde holdt op med at tale til Saul, da blev Jonathans Sjæl bunden til Davids Sjæl, og Jonathan elskede ham som sin egen Sjæl.
Og Saul tog ham paa den Dag til sig og tilstedte ham ikke at komme tilbage til hans Faders Hus.
Og Jonathan og David gjorde en Pagt, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.
Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.
Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
Thi jeg længes efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, for at I maatte styrkes,
det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, baade eders og min.
I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
i hvis Øjne den ugudelige er foragtet, men som ærer dem, som frygte Herren; den, som har svoret sig til Skade og ikke vil forandre det;
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;