Kategori
VERS TIL SÆRLIGE BEGIVENHEDER specialerne
Jeg vil gerne dele min glæde med dig. Hver særlig dag, hvert særligt øjeblik, er en gave fra Gud. Det er tider til at fejre, til at danse, til at lade hjertet fyldes med taknemmelighed. Gud glæder sig med os, når vi finder fred og glæde. Husk at velsigne Ham i disse tider, for det er Ham, der giver os disse dyrebare øjeblikke.
Jeg tænker tit på Salme 30,11-12: "Du vendte min klage til dans, du tog min sørgedragt af og klædte mig i glæde, for at min sjæl kan lovsynge dig og ikke tie. Herre min Gud, jeg vil takke dig til evig tid!" Det rammer mig lige i hjertet, hvor stor Guds kærlighed er.
Bibelen er fyldt med historier om særlige begivenheder, om mennesker der oplever Guds velsignelse og nåde. Jeg vil opfordre dig til at dykke ned i den og finde de vers, der taler til dig. De er der, klar til at give dig håb, trøst og glæde.
Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!
Herre, Herre! du har begyndt at lade din Tjener se din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gøre efter dine Gerninger og efter dit Storværk?
Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!
Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!“
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!
Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og de kastede sig ned og bøjede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud.
Derfor er du stor, Herre Gud! thi der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
Synger for Herren, lover Herren; thi han har udfriet den elendiges Sjæl af de ondes Haand.
Dig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg, thi du har givet mig Visdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig, thi du har kundgjort os Kongens Sag.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Vældes udstrakte Befæstning!
Lover ham for hans vældige Gerninger, lover ham efter hans store Magt!
Lover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe!
Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte!
Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler!
Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja!
Da blev Hemmeligheden aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Himmelens Gud.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.
Al Verden raabe med Glæde for Herren!
Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!
Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!
Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.
Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Thi mine Øjne have set din Frelse,
Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethaja sagde: Staar op, lover Herren eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!
Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Men I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.
Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!
Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!
I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.
Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!
Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!
De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.
Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
„Hører du, hvad disse sige?“ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?“
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben ; en Psalme af David.
Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!
Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!