Kategori
VERS OM KÆRLIGHED
Tænk engang, hvor dybt vi alle længes efter kærlighed. Lige fra vi bliver født, har vi brug for at føle os elsket, værdsat og betydningsfulde for andre. Kærlighed er en ren og ubetinget følelse, der ikke vil gøre ondt, men tværtimod ønsker det bedste for den anden.
Når man oplever ægte kærlighed, får man lyst til at give den samme kærlighed tilbage. Den er en stærk følelse, der kan overvinde alt og nå hvor som helst. Kærligheden forandrer os, gør os stærkere og hjælper os med at blive bedre mennesker hver dag. Den bringer respekt, accept og tålmodighed med sig.
Uanset hvilken værdi man taler om, vil kærligheden altid være til stede, for den er den største følelse, der hjælper os med at leve op til vores sande potentiale. Kærlighed i et parforhold er gensidig – det, man føler for den anden, føler den anden også for én. Denne form for kærlighed er fundamentet for et sundt og givende forhold.
Bibelen giver os en smuk beskrivelse af, hvordan kærligheden bør være. I Første Korintherbrev 13 står der: "Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, den bliver ikke opblæst, den gør ikke noget usømmeligt, den søger ikke sit eget, den lader sig ikke ophidse, den bærer ikke nag over forurettelse, den glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden".
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.
Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er!
Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at bære Frugt.
Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.
Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.
Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.
Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod.
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.
Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“
Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.
Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed.
Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.
Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig.
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.