158 Vers af Bibelen: Lys i Mørket

Bibelen lærer os, at vi er kaldet til at være lys i verden. At være lys betyder at oplyse, vejlede og bringe klarhed til dem, der er i mørke. Som troende skal vi reflektere Guds karakter og bringe hans sandhed og kærlighed ud til alle hjørner af jorden.

Lys har flere stærke egenskaber. Først og fremmest bringer lys håb. Når vi er omgivet af mørke og forvirring, viser lyset os den rigtige vej. I denne verden fuld af mørke kan vores lys være en kilde til inspiration og opmuntring for dem, der er uden håb. Som Guds børn har vi et ansvar for at bringe håb ind i livet for de mennesker, der omgiver os.

At være lys indebærer ikke at følge verdens trends, men at søge sandheden og leve i overensstemmelse med den. Som Jesu efterfølgere er vi kaldet til at reflektere Kristi lys i alle vores handlinger og ord. Det betyder at være bærere af klarhed midt i mørket, trøstere i tider med lidelse og kilder til kærlighed i en verden, der ofte er fuld af had.

Det er meget vigtigt at huske på, at lys ikke kun oplyser, men også afslører det skjulte. Når vi er lys, bør vores liv være et klart spejlbillede af sandhed og retfærdighed. Vi skal flygte fra hykleri og leve i overensstemmelse med det, vi tror på. Vores vidnesbyrd bør være en invitation til, at andre kan lære Gud at kende – gennem vores ord og frem for alt vores handlinger.

Bibelen lærer os i Matthæus 5,14-16: "I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke en lampe og sætter den under en skæppe, men på en stage, så den lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene."

Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.“

Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,

(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.

Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!“

Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.

for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.

Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses.

Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig.

(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“

Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.

Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.“

hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.

Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham.

Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.

Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;

Thi Gud, som sagde: „Af Mørke skal Lys skinne frem“, han har ladet det skinne i vore Hjerter for at bringe Kundskaben om Guds Herlighed paa Kristi Aasyn for Lyset.

Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.

han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!

I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.

Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,

I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.

Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.

Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!“ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.

Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,

Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,

til at aabne de blindes Øjne, til at udføre de bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fangenskabet.

men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.

Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.

Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.“

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.“

De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte paa som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,

Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn,

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.

Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgaaet et Lys.“

Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.

Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.

Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.“

De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?

Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det raadne Træ bærer slette Frugter.

Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.

Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.

Altsaa skulle I kende dem af deres Frugter.

Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,

idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.

Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.

Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles maa blive mere og mere rig paa Erkendelse og al Skønsomhed,

saa I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I maa være rene og uden Anstød til Kristi Dag,

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.

Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen, og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men Herren skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed.

Din Sol skal ikke mere gaa ned og din Maane ikke miste sit Skin; thi Herren skal være dig et evigt Lys og din Sorrigs Dage være endte.

saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

Vandrer i Visdom over for dem, som ere udenfor , saa I købe den belejlige Tid.

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.

Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;

Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.

Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys og de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.

Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.

Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil.

Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret!

hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele

Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!

Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet.

Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!

Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.

han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider,

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.

Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Er dette ikke den Faste, som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at I give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.“

Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!“

Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.

Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge .

Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.

men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;

men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.

De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig.

Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.

Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.“

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.

Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.

Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.

Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!

Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.

Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.“

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;

beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.“

at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Helligaand og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.

Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.

Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.

Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;

men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

han, som ogsaa skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi Dag.

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag!

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.

Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.

Bøn til Gud