111 Vers fra Bibelen om læring og visdom

At læse i Bibelen hver dag er den bedste måde at huske den på. Det vigtigste er at sætte god tid af, hvor du kan koble helt fra.

Find et sted, hvor det bare er dig og Helligånden. Så vil du mærke, hvordan du kan fokusere helt. Når du er der, så prøv dette:

1) Læs højt det, du læser. Det hjælper dig med at huske det bedre. Du kan gentage det 2-3 gange.

2) Skriv det ned. Det hjælper også med at huske, og du bliver mere fortrolig med det, du læser.

3) Meditér over det. Meditation er en god vane for enhver kristen.

Det er så vigtigt at gemme Guds ord i dit hjerte og lære af det. Der er altid et vers, et kapitel eller en bog, der vil betyde noget særligt for dig. Husk, det er nemt, så længe du er villig til at gøre en indsats.

Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;

Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!

Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Giv den vise , og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.

De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.

Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.

Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

Hvem skal han lære Kundskab? og hvem skal han bringe til at forstaa det, som høres? er det dem, som ere afvante fra Mælk, dem, som ere tagne fra Bryst?

Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.

Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

Og forøvrigt, min Søn! lad dig paaminde af dem; at gøre mange Bøger, saa at der er ingen Ende paa, og megen Læsning trætter Legemet.

Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den ; thi den er dit Liv.

Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag!

til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,

og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Jeg sagde i mit Hjerte: Dette sker for Menneskens Børns Skyld, for at Gud kan lutre dem, og at de maa se, at de i og for sig ere Dyr.

Thi hvad, som hændes Menneskens Børn, det hændes og Dyrene, og ens hændes dem begge; som disse dø, saa dø og hine, og de have alle en Aand, og Mennesket har intet Fortrin fremfor Dyret; thi alt er Forfængelighed.

Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.

Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.

Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag!

Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.

Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn,

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham,

Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Tænk paa dette, lev i dette, for at din Fremgang maa være aabenbar for alle.

Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.

for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.

Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.

Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.

Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;

Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!

Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!

idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke nødig, at nogen skal lære eder; men saaledes som hans Salvelse lærer eder alt, er det ogsaa sandt og er ikke Løgn, og som den har lært eder, skulle I blive i ham.

Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.

Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.

Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.

ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

O, Timotheus! vogt paa den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig saakaldte Erkendelse,

hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Naaden være med dig!

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

Thi hans usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstaas af hans Gerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.

Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.

Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg,

jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;

Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.

Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis.

Thi denne Verdens Visdom er Daarskab for Gud; thi der er skrevet: „Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;“

Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.

Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.

Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.“

Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig.

og mit Folk, som er kaldet efter mit Navn, ydmyger sig, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres onde Vej: Saa vil jeg høre fra Himmelen af og forlade dem deres Synder og gøre deres Land sundt.

og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,“ og han blev kaldet Guds Ven.

thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Til Sangmesteren; til Muth-Labben ; en Psalme af David.

Men han svarede og sagde: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.“

Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja!

Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.

Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

Bøn til Gud