VERS AT HUSK

Tænk engang, at have Guds ord lige ved hånden, uanset hvad du står i! At lære bibelvers udenad er en fantastisk måde at gøre netop det. Forestil dig, du kan trøste en ven med et vers om Guds kærlighed, eller finde ro i et vers om tålmodighed, mens du venter et sted.

Hvis du sætter lidt tid af hver dag til at øve dig, bliver det meget nemmere at huske Guds ord, når du har brug for det. Det er ligesom at have en lille skattekiste fyldt med visdom og trøst lige ved hånden.

Josva 1:8¹ siger jo: "Denne lovbog må du ikke slippe af øje med, men du skal grunde over den dag og nat, så du omhyggeligt handler efter alt, hvad der står skrevet i den. Så vil du have lykken med dig, og det vil gå dig vel". Det er virkelig noget at tænke over, ikke?

Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!

Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?

Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,

han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.

Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade,

han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Ja, Broder! lad mig faa Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være paa deres Pander.

Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle være Konger i Evighedernes Evigheder.

Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Thi stor Glæde og Trøst har jeg faaet af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!

Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Sela.

Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.

Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

Bøn til Gud