Bibelvers om Helligånden

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde,

Israel! haab paa Herren, fra nu og indtil evig Tid!

Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;

Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Thi derfor lide vi Møje og Forhaanelser, fordi vi have sat vort Haab til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro.

Herre, jeg bier efter din Frelse!

Og man skal sige paa den Dag: Se, dette er vor Gud, vi have haabet paa ham, og han skal frelse os; dette er Herren, vi have haabet paa ham, vi ville fryde og glæde os ved hans Frelse.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.

O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?

Skynder eder og kommer, alle Hedninger, trindt omkring fra, og samler eder! did lade du, o Herre, dine vældige stige ned!

Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Og Herren, Hærskarernes Gud — „Herren‟ er hans Ihukommelses Navn.

Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Vender tilbage til Befæstningen, I bundne, som have Haab! endog i Dag forkynder jeg: Jeg vil gengælde dig dobbelt.

Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.

Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

i Haab om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet fra evige Tider,

Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.

Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,

idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.

Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.“

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.

Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.

Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?

Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

hvorfor jeg ogsaa lider dette, men jeg skammer mig ikke derved; thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis paa, at han er mægtig til at vogte paa den mig betroede Skat til hin Dag.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.