107 Verser om Smil og Glæde i Bibelen

Tænk engang, et smil kan være så meget. Et ægte smil, et smil man vælger, ja, selv at få andre til at le, kan være noget virkelig godt, når tid og sted er det rette. Det handler om at se smilet som noget positivt, noget der kan løfte én selv og andre.

For meget af det gode er jo sjældent godt, vel? Der er en balance mellem at være alt for seriøs og at have et overfladisk smil. Et sted i midten, hvor fornuft og glæde, alvor og smil, kan gå hånd i hånd. Alting har sin tid.

Latter, den frihed Kristus gav os med sin kærlighed og sit offer – tænk på den kraft! Et ægte smil, et smil fra hjertet, kan hele et såret hjerte. At smile midt i smerten, at glæde sig over sin skaber – det er det, Gud ønsker for dig, altid.

Jeg ved ikke, hvad du går igennem lige nu, men jeg vil opmuntre dig til at tørre dine tårer, løfte dit ansigt og smile igen. Med Jesus i dit liv har du så mange grunde til at være glad.

Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse.

Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;

Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.

Værer altid glade,

beder uafladelig,

takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.

Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.

Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.

Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet.

Glæder eder, I retfærdige i Herren, og priser hans hellige Ihukommelse!

Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og lovsynger!

Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.

De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.

Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.

Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.

Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.

Thi det Menneske, som er velbehageligt for hans Ansigt, giver han Visdom og Kundskab og Glæde; men Synderen giver han den Møje, at sanke og samle for at give det til den, som er velbehagelig for Guds Ansigt; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.

Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gøre godt i sit Liv;

og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave.

Og jeg saa, at intet er bedre, end at et Menneske er glad i sine Gerninger; thi det er hans Del; thi hvo vil bringe ham til at se paa det, som skal komme efter ham?

Thi han vil ikke tænke meget paa sit Livs Dage, efterdi Gud bønhører ham, i hvad der er hans Hjertes Glæde.

Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.

Gak hen, æd dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

Og Herrens forløste skulle vende tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.

Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.

Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!

Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.

Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.

Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,

for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.“

Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

Og de gik hastigt bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det.

og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;

Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.“

Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.

Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.“

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.

Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.

Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.

Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.“

Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.

ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,

Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

I øvrigt, mine Brødre, glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder.

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligaand,

Værer altid glade,

da jeg i Mindet om dine Taarer længes efter at se dig, for at jeg maa fyldes med Glæde,

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,

vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde,

men glæder eder i samme Maal, som I have Del i Kristi Lidelser, for at I ogsaa kunne glæde og fryde eder ved hans Herligheds Aabenbarelse.

Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde maa være fuldkommen.

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.

Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet!

Herren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig!

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!

Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.

Og jeg prisede Glæden, efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.

Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Bøn til Gud