108 Verser om glæde i Herren

Tænk engang, i Salme 37:4 står der: "Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker." At finde sin glæde, det er at opleve en dyb lykke og tilfredshed i det, der giver ægte glæde. Og Bibelen lærer os jo, at den ægte glæde kun findes i Gud.

Når vi finder vores glæde i ham, får vi et nyt perspektiv på vores bekymringer og problemer. Vi erkender, at det er ham, der har styr på vores liv. Vores forhold til Gud bliver stærkere, vi kommer tættere på ham, og vi lærer at stole fuldt og fast på hans løfter.

At finde glæde i Gud hjælper os også med at være taknemmelige. Vi ser, at alle de gode ting, vi oplever, kommer fra hans kærlighed og omsorg for os.

Det er vigtigt at huske, at det at finde glæde i Gud ikke betyder, at vi skal ignorere vores daglige pligter eller løbe væk fra udfordringer. Tværtimod! Det handler om at finde styrke og visdom i ham, så vi kan møde dem med en positiv og tillidsfuld indstilling.

At finde glæde i Gud fører til et meningsfuldt liv. Det hjælper os med at finde ægte tilfredshed og opdage den plan, han har for hver enkelt af os.

Midt i hverdagens travlhed og alle de ting, der prøver at stjæle vores opmærksomhed, må vi huske, at det kun er i Gud, vi finder den glæde, vores hjerte længes efter.

Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.

Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

men som har Lyst til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøjet i Herren; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.

Fremdeles sagde han til dem: Gaar, æder det fede og drikker det søde og sender den, som intet har beredt, en Del; thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor værer ikke bekymrede, thi Herrens Glæde den er eders Styrke.

Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land og ejede Huse, fulde af alle Haande Gods, udhugne Brønde, Vingaarde og Oliegaarde og Frugttræer i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.

Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;

Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Hvi veje I Penge ud, for hvad der ikke er Brød, og eders Dagløn, for hvad der ikke kan mætte? hører dog paa mig og æder det gode, saa skal eders Sjæl kvæge sig med det fede.

Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.

Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed.

Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde,

Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!

Thi Herren har Behagelighed til sit Folk, han pryder de sagtmodige med Frelse.

Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.

Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.

Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet!

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.

Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.

ja, ikke det alene, men ogsaa saaledes, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.

I øvrigt, mine Brødre, glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder.

Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

Glæder eder, I retfærdige i Herren, og priser hans hellige Ihukommelse!

Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.

Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

Værer altid glade,

beder uafladelig,

takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.

Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.“

Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.

Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.

at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde maa være fuldkommen.

Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!

Herren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig!

Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.

Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.

Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.“

Thi Herren trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,

Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

og at jeg maa indgaa til Guds Alter, til Gud, som er min Fryd og Glæde, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!

Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.

Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;

Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.

Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.

Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? og hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.

Bøn til Gud